Liahona
Fyldt med håb og fred
Liahona April 2026


»Fyldt med håb og fred«, Liahona, apr. 2026.

Sidste dages hellige røster

Fyldt med håb og fred

Uanset hvilke prøvelser vi står over for, kan vi føle fred gennem Jesus Kristus.

illustration af The Tabernacle Choir med orgelpiber i baggrunden

Illustration: Elia Sampò; må ikke kopieres

Da jeg lyttede til The Tabernacle Choir at Temple Square synge »It Is Well with My Soul« under aprilkonferencen 2025, blev mit hjerte fyldt af Ånden. Det var ikke kun musikken – det var den dybe ærbødighed og oprigtighed i deres sang, der fik mig til at føle, at jeg stod i Frelserens nærhed. Jeg græd på grund af musikkens skønhed, som mindede mig om, at jeg gennem Jesus Kristus og hans forsoning kan føle fred trods mine udfordringer.

Når jeg spiller salmer til nadvermødet, har jeg ofte følt, at musikken er en form for bøn, en måde at invitere Ånden og kommunikere med Gud på. Men da jeg hørte koret synge denne salme så smukt, kunne jeg bedre forholde mig til den sandhed. Det var som om, at musikken i kombination med Helligånden opløftede min sjæl og mindede mig om kraften i Frelserens nåde i mit liv.

»For min sjæl fryder sig ved hjertets sang; ja, de retfærdiges sang er en bøn til mig, og den skal blive besvaret med en velsignelse på deres hoved« (L&P 25:12).

Dette løfte føles virkeligt for mig. Gennem musik giver vi vores hjerte til Herren. Til gengæld fylder han vores sjæl med håb og fred. Mens jeg lyttede til salmen, blev jeg mindet om, at uanset hvilke prøvelser, vi møder – i vores personlige liv, vores relationer eller vores troskampe – kan vi føle fred gennem Kristus. I de øjeblikke er der virkelig fred i vores sjæl.

Denne oplevelse har styrket min kærlighed til salmerne og den rolle, de spiller i vores åndelige liv. De er ikke bare sange. Det er bønner, budskaber om håb og måder, hvorpå vi kan invitere Frelserens kærlighed ind i vores hjerte. Jeg er taknemlig for, hvordan den kraft, der er i musik, kan opløfte og styrke os, især når vi har mest brug for den.

Note

  1. »It Is Well with My Soul«, Hymns—For Home and Church, Gospel Library.