Pontius Pilatus: »Hvad er sandhed?«

Alison Wood

Kirkens tidsskrifter

En stor del af at følge Kristus i dag er at spørge: »Hvad er sandhed?« og søge at finde den.

Pontius Pilatus var en mand, der stillede mange spørgsmål.

Pilatus spurgte Frelseren:

»Er du jødernes konge?« (Matt 27:11).

»Svarer du mig ikke? Ved du ikke, at jeg har magt til at løslade dig og magt til at korsfæste dig?« (Joh 19:10).

Pilatus spurgte folk ved festen:

»Hvem vil I have, at jeg skal løslade jer? … Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?« (Matt 27:17).

»Hvad ondt har han da gjort?« (Matt 27:23).

»Skal jeg korsfæste jeres konge?« (Joh 19:15).

I Pilatus’ relativt korte optræden i Det Nye Testamente er mange af Pilatus’ nedskrevne ord spørgsmål. Han var en mand, der kæmpede for at forstå, hvorfor jøderne ønskede at korsfæste den mand, som han ikke fandt »skyldig [overhovedet]« (Joh 18:38). Hvorfor ville de hellere befri Barabbas, en tyv og morder? Og hvorfor ville denne anklagede mand, Jesus Kristus, ikke trække sine ord tilbage eller bare forsvare sig?

Med andre ord og som Pilatus spurgte Frelseren: »Hvad er sandhed?« (Joh 18:38).

Pilatus’ beslutning

I sidste ende besluttede Pilatus, at sandhed ikke betød lige så meget som den offentlige mening. Da han så, at han ikke kunne ræsonnere med folket, holdt han op med at stille spørgsmål. Han »vaskede sine hænder [i skarens påsyn] og sagde: ›Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag‹« (Matt 27:24).

Pilatus syntes ikke at være enig med pøbelen i opfattelsen af Frelseren. I et sidste forsøg på at vise folket i Jerusalem, at han ikke fandt Jesus skyldig, førte Pilatus ham frem endnu en gang. »Så kom Jesus ud med tornekronen og purpurkappen på. Pilatus sagde til dem: ›Se, her er manden!‹« (Joh 19:5).

Pilatus skrev titlen »Jesus af Nazaret, jødernes konge«, der skulle sættes på Kristi kors, og nægtede at ændre den (Joh 19:19-22). Da Josef af Arimatæa bad om Jesu legeme, gav Pilatus ham lov til at få det (se Mark 15:43-45).

Vi kender ikke Pilatus’ nøjagtige motiver, men han syntes ikke at mene, at Jesus var kriminel. Han vidste, at Kristus var blevet overgivet til ham på grund af misundelse (se Matt 27:18). Vi ved heller ikke præcist, hvad han tænkte om Guds Søn, men Pilatus lod til at vide, at der var noget anderledes ved ham.

Og alligevel udleverede han Frelseren til at blive korsfæstet.

Hvordan vil vi selv reagere?

Vi kan lære meget af Pilatus’ kamp. En stor del af det at følge Kristus i dag er at spørge: »Hvad er sandhed?« og søge at finde den. En daglig del af vores liv som discipel er at prøve at høre hans Ånd over verdens larm, som vi møder både personligt og online.

Pilatus søgte sandheden, men han kunne ikke se, at den var lige for øjnene af ham – Jesus Kristus, »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6; fremhævelse tilføjet). Han kunne ikke »se … manden« for den, han virkelig var.

Præsident Dieter F. Uchtdorf, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, har sagt: »Den vigtigste dag i jeres liv og i mit er den dag, hvor vi lærer at ›se … manden‹, når vi ser ham for den, han virkelig er, når vi af hele vores hjerte og sind tager del i hans sonoffer, når vi med fornyet entusiasme og styrke forpligter os til at følge ham.«

I historien om Pontius Pilatus finder vi to opfordringer til brug i vores liv som disciple: At søge sandheden om Jesu Kristi guddommelighed og, når vi først har fundet vores svar, aldrig at opgive denne sandhed.

Når vi kender Jesus Kristus – når vi virkelig ser ham – vil vi »lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre [os] frie« (Joh 8:32).