Udvis større kærlighed denne påske og hver dag

Kristus med børn [Christ with Children], af Minerva Teichert

»Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner« (Joh 15:13). Der er ingen, der udviste mere kærlighed til sine »venner« – Guds døtre og sønner – end vor kære Frelser, Jesus Kristus. Der er intet større eksempel i hele verden på større kærlighed. Og det var denne større kærlighed, han havde til sin Fader i himlen og til enhver af os, der gjorde ham i stand til at udholde ubeskrivelig lidelse og død og således udføre sin uendelige forsoning. Han nedlagde frivilligt sit liv for hver enkelt af os og udviste derved uendelig kærlighed.

Men det var ikke kun i Getsemane og på Golgata, at vor Frelser viste denne større kærlighed. Ældste Tad R. Callister (1945-2025), der tjente som generalautoritet og halvfjerdser og som hovedpræsident for Søndagsskolen, sagde: »Frelserens kærlighed var ikke kun en kærlighed til de retfærdige; det var ikke en abstrakt kærlighed; ej heller blev den demonstreret gennem én dramatisk offerhandling og intet mere. Tværtimod var det en kærlighed, der viste sig dag for dag, time for time og selv øjeblik for øjeblik! Det var en kærlighed, der strakte sig fra forudtilværelsen og ind i evigheden … Det var en kærlighed, der velsignede små børn, helbredte de syge og gav håb til de håbløse. Det var en kærlighed, der rakte ud til hver enkelt person, som han eller hun var, og løftede dem til et højere stade. Kærlighed blev udvist i alle bevidste, vågne øjeblikke af hans jordiske liv. Kærlighed strømmede fra hver pore, hver tanke, hver handling. Lige så naturligt og regelmæssigt som vi søger luft, søgte han at velsigne. Igen og igen i disse øjeblikke med fysisk udmattelse og pressede ›dagsordener‹ var han der for den enkelte – til at lytte, elske og velsigne. Hele hans liv var en samling af kærlighedshandlinger, der blev afrundet med den mest betydningsfulde af alle – hans sonoffer.«