2025
Gud gav mig fred
September 2025


»Gud gav mig fred«, Liahona, sep. 2025.

Sidste dages hellige røster

Gud gav mig fred

Den forbindelse, jeg havde med vor himmelske Fader, hjalp mig igennem en meget svær tid.

Olivia Araya

Da vi forberedte os på at synge ved et indvielsesmøde af templet i Concepción i Chile i 2018, havde alle medlemmerne i koret af unge voksne, som jeg dirigerede, det samme mål: at udføre det nødvendige musikalske og åndelige arbejde for at give Gud vores bedste offer.

Sammen med kormedlemmerne fra to stave i byen Chillán dedikerede jeg mig til at være så ren, som jeg kunne være. Jeg ønskede at afspejle Kristi lys i mit liv. Jeg ønskede, at det offer, vi gav Gud i hans hellige hus, skulle være så fuldkomment som muligt. Jeg vidste, at hvis vi gjorde vores del, ville vor himmelske Fader hjælpe os, og vi ville synge, som han ønskede, at vi skulle synge.

Under indvielsen sang vi med vores stemmer og vores hjerter. Jeg tror, at engle sang sammen med os. Lyden af koret var perfekt. Vi følte, at Guds nåde var med os, og at han fandt behag i vores offer. Den følelse blev hos mig i lang tid.

Efter tempelindvielsen følte jeg mig åndeligt næret og i ét med vor himmelske Fader. Jeg følte en stærkere forbindelse til ham, end jeg nogensinde havde oplevet. Den forbindelse var så stærk, at jeg følte mig åndeligt vejledt i, hvad jeg skulle bede om, når jeg bad (se 3 Ne 19:24).

Da templet blev indviet, var jeg gravid i femte uge. Et par måneder senere aborterede jeg mit barn. Det var en forfærdelig tid. Jeg blev så ked af det, især da jeg fandt ud af, at jeg måske ikke kunne få flere børn.

Men denne vanskelige oplevelse fandt sted på et tidspunkt, hvor jeg følte mig allermest åndeligt stærk. Jeg forstod, at jeg var blevet forberedt til dette øjeblik gennem det offer, vi havde ydet i templet. Den åndelige styrke, jeg havde oplevet, hjalp mig med at overvinde denne prøvelse, fordi vor himmelske Fader var med mig og gav mig fred.

Kort tid efter velsignede Gud min mand og mig med et mirakel. Vi blev overlykkelige, da vores søn, Arturo, fik en lillesøster, Daniela.

Jeg ville ikke have været i stand til at klare den oplevelse uden den tætte forbindelse, jeg havde haft med vor himmelske Fader. Jeg vidste, at alt ville blive okay og i overensstemmelse med hans vilje. At huske disse ting fylder stadig mit hjerte med glæde og taknemmelighed.