»COVID afsporede næsten hendes drøm om The Tabernacle Choir«, Liahona, sep. 2025.
COVID afsporede næsten hendes drøm om The Tabernacle Choir
Isolationen under karantænen lærte os en vigtig lektie: Kristuslignende kærlighed til de ensomme.
I efteråret 2024, ikke længe efter Laura Echarri Hermoso var blevet kaldet til at være områdeorganisationsrådgiver i Det Centraleuropæiske Område, rejste hun mere end 8.000 km fra sit hjem i Pamplona i Spanien for at synge som gæstemedlem af The Tabernacle Choir at Temple Square.
Hun havde kun været i Salt Lake City i Utah i USA i tre dage, da hun blev testet positiv for COVID-19 og sat i selvkarantæne. Hendes mulighed for at synge i koret til den kommende generalkonference syntes uden for rækkevidde.
I ensomheden og isolationen på sit hotelværelse knælede hun og bad. Hun håbede på helbredelse. Hun længtes efter at kunne synge. Hun bevarede sin tro.
Et år tidligere
I en svær tid med tab, hvor fertilitetsbehandlinger ikke lykkedes, og hendes mor led af Alzheimers, havde søster Echarri mistet lysten til at synge lige så meget, som hun ellers tidligere havde gjort. Det var svært, for musik havde altid været en vigtig del af hendes liv. »Det er et behov, jeg altid har haft, siden jeg var en lille pige«, sagde hun.
Søster Echarri (til venstre) sammen med sin mor, María.
Mens hun bad, fik hun en tanke om, at hun havde brug for at synge sammen med flere mennesker. En uge senere blev hun kontaktet af en kirkeleder, som interviewede hende. »Han talte om et musikalsk projekt, som Kirken var ved at påbegynde, og at de ledte efter sangere«, sagde søster Echarri.
Han nævnte ikke det specifikke formål, men efter endnu et interview afslørede kirkelederen, at Kirken gerne ville have gæstesangere fra det globale deltagerprogram for The Tabernacle Choir til at synge ved generalkonferencen.
»Og jeg begyndte at græde, fordi jeg ikke vidste, hvad der skulle ske, men jeg følte, at Herren var der, og at Herren var opmærksom på mig, og det var noget, jeg aldrig nogensinde havde forventet«, sagde hun.
Vejen til generalkonferencen
Interviewet var kun indledende og blev efterfulgt af et interview mere, hvor andre personer også deltog. Søster Echarri skulle lave optagelser af sig selv, hvor hun sang, og hun skulle indsende flere optagelser. Derefter havde hun et sidste, virtuelt interview med Ryan Murphy, assisterende musikdirektør i The Tabernacle Choir. »Jeg var supernervøs«, sagde hun.
Til sidst blev hun, sammen med 13 andre fra hele verden, valgt til at synge ved generalkonferencen, og i september 2024 steg hun ombord på et fly til USA. Efter ankomsten blev hun diagnosticeret med COVID-19, og så begyndte hendes karantæne.
Isolation langt hjemmefra lærte hende en vigtig lektie: Frelseren trøstede hende i hendes mest ensomme stunder (se Joh 14:26-27). »Jeg troede ikke, at jeg ville klare den«, sagde hun. »Jeg var meget modløs, men jeg havde tro. Men på samme tid havde jeg det ikke godt. Nu er et af mine hovedmål at lede efter dem, der måske føler sig alene, og forsøge at give dem lindring.«
Efter otte dages isolation kom hendes helbred og stemme sig, og hun øvede sig med koret. Hun føjede sin stemme til hundredvis på forhøjningen i Konferencecentret og sang ved oktoberkonferencen 2024.
»Gud lever. Han er opmærksom på os; på hver enkelt af os«, sagde hun. »Musik er helbredende, har helbredende kraft, og vi har brug for at fylde vores liv med musik. Det er meget vigtigt. Jeg føler, at det er noget, som Herren prøver at fortælle mig: Fyld dit liv med musik.«