Hvis Gud havde en kirke på jorden

Nicolas Watbled fra Salies de Béarn i Frankrig

Jeg fortalte missionærerne, at de ikke skulle spilde deres tid, for jeg havde min egen tro. Men så fandt jeg ud af, at deres lærdomme stemte overens med min tro om familien, en kærlig Fader i himlen og Frelserens kirke.

Da jeg var ung, tog mine forældre mig med til forskellige kirker. Senere, som teenager, begyndte jeg at vende mig til Gud og læse i Bibelen. Jeg havde det godt.

I og med at jeg tænkte på Gud og formålet med livet, indså jeg, at det var vigtigt at have en familie. Jeg troede på, at kirkeledere skulle undervise ved eksemplets magt, men i den kirke, jeg var kommet i, blev præsterne ikke gift. Det gav ikke mening for mig. Jeg troede på, at det var godt at være gift og have en familie.

Jeg var 16 år gammel dengang. Jeg havde en kæreste, som jeg elskede meget højt, men hun forlod mig. Det var hårdt for mig. Jeg led meget i næsten et år. På grund af den oplevelse ønskede jeg at forstå, hvor jeg kom fra, hvorfor jeg var på jorden, hvad formålet med livet er, og hvad der sker efter døden. Jeg ønskede selv at finde svar på disse spørgsmål. Efter at have tænkt længe over dem, henvendte jeg mig igen til Gud og sagde til mig selv: »Livets Skaber kender livet bedre, end jeg gør. Jeg bør finde svar fra ham«.

Da jeg læste Bibelen, fandt jeg ud af, at Jesus kaldte tolv apostle. »Hvis Gud havde en kirke i dag«, tænkte jeg, »burde den have apostle«. Jeg blev mere og mere tiltrukket af religion, og jeg ville gerne døbes.

Da jeg talte om Gud med min far, fortalte han mig, at Gud er retfærdig. Han sagde, at enten er man døbt for at blive frelst, eller også er man fordømt til helvede for evigt. Jeg ønskede ikke at tro, at en kærlig Fader i himlen ville finde glæde i at sende sine børn til helvede for evigt, bare fordi de ikke var blevet døbt. Hvad med dem, der ikke fik mulighed for at blive døbt?

I Frankrig er der kun få troende. Jeg havde venner, der var søde, men de blev ikke døbt. Jeg konkluderede, at det ikke var rigtigt at tro, at de alle ville komme i helvede.

Så jeg besluttede mig for at danne min egen tro. Jeg troede på en Gud, hvis kærlighed er fuldkommen, og som ville gøre alt, hvad der stod i hans magt for at frelse sine børn. Hvis hans børn ikke ønsker at modtage hans herlighed, er det op til dem. Men han ville give dem en chance.

En omvej til omvendelse

En dag følte to fuldtidsmissionærer, der arbejdede i min landsby, sig tilskyndet til at tage en omvej hjem. På vej hjem mødte de min mor. Hun stoppede dem og lavede en aftale om, at jeg skulle møde dem. Det var jeg ikke glad for. Jeg havde ikke lyst til at tale med dem. Jeg forestillede mig, at de ville sige: »Du skal lytte til os. Du skal tro på det, vi vil fortælle dig«.

Da missionærerne ankom til aftalt tid, sagde jeg til dem: »Spild ikke jeres tid. Jeg har min egen overbevisning. Det, I gør, er godt, men jeg mener, at familien er meget vigtig. Jeg mener, at kirkeledere bør være gift. Jeg mener, at en kirke bør have tolv apostle. Jeg mener, at Gud vil frelse så mange af sine børn, som han kan. Og jeg tror ikke på rygning og druk«.

Jeg blev overrasket over at opdage, at deres lærdomme stemte overens med min overbevisning. De gav mig en Mormons Bog og bad mig om at bede om den. Jeg følte Ånden, da jeg læste bogen, og jeg følte Ånden sammen med missionærerne. Men jeg tænkte: »Måske skaber jeg bare disse positive følelser«.

Jeg bad og fik et svar i en drøm. I min drøm åbnede jeg Bibelen. Inde i Bibelen var der faner med de forskellige bøger i Bibelen. På den sidste fane stod der »Mormon«. Dette budskab hjalp mig til at forstå, at Bibelen og Mormons Bog indeholdt det samme evangelium (se Ez 37:15-19).

Mit vidnesbyrd blev yderligere styrket gennem andre oplevelser med at læse og studere Mormons Bog. Da missionærerne opfordrede mig til at blive døbt, accepterede jeg det med glæde. Jeg blev døbt præcis et år efter, at min kæreste forlod mig. Min dåb markerede en stor forandring i mit liv. Jeg mistede nogle venner, da jeg blev medlem af Kirken, men jeg fandt nye i den gren, jeg kom i.

Bror Watbled med sin familie — »Evangeliet gav mig en masse lys og glæde«, siger Nicolas. »Gud velsignede mig. Jeg mødte en god kvinde, og vi har tre gode døtre«.

Evangeliet gav mig en masse lys og glæde. Jeg blev fyldt med Ånden og med glæde. Jeg tænkte: »Alt det, jeg har lidt før, har bragt mig hertil«.

Gud velsignede mig. Jeg mødte en god kvinde, og vi har tre gode døtre. To af dem har været på mission og hjulpet andre med at forstå det, jeg kom til at forstå for mange år siden: »Familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne«, »De døde, der omvender sig, bliver forløst ved lydighed mod Guds hus’ ordinancer« (L&P 138:58), og Herren kalder apostle og profeter i vore dage til at lede sin kirke (se Ef 2:20).