Livsfærdigheder
Har I svært ved at finde penge til mad? Så læs med her
Hvad gør I, når I er sultne og plagede?
Har I nogensinde måtte vælge mellem at købe dagligvarer eller betale regninger? Eller har I prøvet at komme hjem til et tomt køleskab eller skab og ikke vide, hvordan I skal fylde det?
I så fald har I oplevet fødevareusikkerhed. Og det er måske mere almindeligt, end I tror, især blandt unge voksne, der stadig prøver at finde fodfæste i deres liv.
Jeg er ikke udsat for fødevareusikkerhed … er jeg?
Det er en hjørnesten i vores tro at brødføde de sultne og plagede. Skrifterne lærer os at tage os af de trængende og fattige. (Se Es 58:10; Matt 25:35).
Men når man selv er i en vanskelig situation, er det nogle gange svært at tænke på sig selv som »de trængende« eller »de sultne«. Måske føler I, at der er andre i verden, der er mere sultne end jer, eller at jeres oplevelse ikke er ekstrem nok til at søge hjælp.
Sådan ser virkeligheden ud: Selvom I har et tag over hovedet, en seng at sove i, en bil at køre og endda et job, kan I stadig stå over for fødevareusikkerhed.
Fødevareusikkerhed handler ikke kun om ikke at have mad nok. Det handler også om ikke at have råd til ernæringsrigtig kost.
Hvis I går flere dage eller uger uden vedvarende at få afbalancerede måltider, kan det påvirke jeres velbefindende meget. Rigtig ernæring giver jer mulighed for at leve et fuldt og glædeligt liv. Næringsstoffer giver jer det brændstof, I har brug for, så I kan engagere jer fuldt ud i skolen, arbejdet, kirken og hjemmet.
Hvis I har været udsat for fødevareusikkerhed længe nok, kan I begynde at føle jer isolerede, ængstelige og desperate. At »fortsætte på trods af sulten« eller »klare det« er ikke svaret.
Men hvad kan man gøre ved det?
Hvor henvender man sig for at få hjælp?
1. Bed om fred og vejledning.
Under sin tjenestegerning sagde Kristus: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste« (Joh 6:35). Når I byder Kristus ind i jeres liv, vil han styrke jer, og Ånden vil vejlede jer i jeres søgen efter støtte.
2. Evaluer jeres forbrug.
Spørg jer selv: »Prioriterer jeg mit fysiske velbefindende i mit budget?« Når pengene er knappe, kan det være let at afvise nærende mad som noget uvæsentligt. Men før I lader være med at spise, skal I overveje, om der er sundere måder, I kan fordele jeres midler på.
3. Søg hjælp hos jeres lokale kirkeledere.
Jeres kirkeledere kan henvise jer til lokale fødevarebanker, afgive en bestilling hos en lokal købmand, sætte jer i forbindelse med lokale ressourcer og tilbyde personlig støtte. De vil sandsynligvis også opmuntre jer til at søge hjælp og støtte fra jeres familie. I kan også blive introduceret for jeres grens eller stavs selvhjulpenhedsprogram, hvor I kan tage kurser om alt fra privatøkonomi til følelsesmæssig robusthed. Disse ressourcer kan hjælpe jer til at lægge et budget, der kan hjælpe jer til at lægge tilstrækkeligt med midler til side til mad hver måned.
Hvis I bor i USA, Canada eller Sydamerika, tilbyder kirken et velfærdsprogram i biskoppernes forrådshuse, hvor I midlertidigt kan få hjælp med fødevarer og andre fornødenheder. Træf en aftale med jeres biskop om at tale om jeres behov under fire øjne. Under jeres biskops ledelse kan et medlem af præsidentskabet for Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorum også hjælpe jer med at udfylde en formular om mad og forsyninger for at komme i gang.
Hvad nu, hvis jeg er bange for at bede om hjælp?
Jesus Kristus led »smerter og trængsler og fristelser af enhver art« (Alma 7:11) – herunder sult. Han organiserede ikke blot sin kirke for give åndelig lindring, men også timelig. En af grundene til, at vi har til opgave at drage omsorg for hinanden, er, at vi vurderer den slags behov.
Men hvis I skjuler det, I kæmper med, vil ingen vide, at I har brug for hjælp. I er nødt til at spørge – og I bliver måske nødt til at lægge jeres stolthed til side for at gøre det.
Anerkend, at fødevareusikkerhed ikke betyder, at man er fortabt, hjælpeløs eller færdig. Lad ikke frygten for andres fordømmelse eller jeres personlige forbehold over for at bede om hjælp forhindre jer i at søge potentielt livsændrende hjælp.
Hvis I har rakt ud efter hjælp og stadig befinder jer i en svær situation, så mist ikke håbet. Husk, at vor himmelske Fader elsker jer, og at I ikke er alene. Hav tålmodighed, træf velovervejede beslutninger, og følg jeres lederes råd.
Okay … Jeg tror, jeg har forstået det
Det kræver meget styrke og mod at stå med fødevareusikkerhed og stræbe efter at overvinde den. Det kan være skræmmende at indrømme, at man kæmper og endnu mere skræmmende at bede nogen om hjælp.
Når I trænger jer frem i tro, så husk, at jeres omstændigheder ikke definerer, hvem I er.
Præsident Russell M. Nelson (1924-2025) sagde: »Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«
Vend jer til Frelseren, søg hjælp og find jeres glæde igen.