Fra UV-ugentligt
Min kamp med at lære spansk har lært mig, hvordan jeg kan stole på Gud
Vor himmelske Fader kan hjælpe os til at blive dygtige, selvsikre og glade gennem vores rejse i jordelivet.
For to år siden kom jeg hjem fra min mission. Jeg tjente spansktalende uden at have nogen tidligere erfaring med spansk ud over de lejlighedsvise tal eller hilsener. Jeg kan stadig huske, at jeg blot efter nogle få måneder gav udtryk for min frustration over for min missionspræsident over, at jeg stadig kæmpede med sproget.
Hvorfor velsignede vor himmelske Fader mig ikke bare med evnen til at tale flydende, så jeg bedre kunne tjene hans børn? Det var vel det, han ønskede.
Hvad jeg ikke indså dengang var, at min mission ikke handlede om at blive et perfekt instrument fra den ene dag til den anden. Det handlede om at lære tre principper, som jeg ville få brug for for at tjene vor himmelske Fader resten af mit liv.
Høster, hvad vi sår
Skrifterne beskriver et princip, der somme tider omtales som høstens lov: »Hvad et menneske sår, skal det også høste« (Gal 6:7).
Gud er interesseret i vores proces med at blive mere som ham. Ligesom et frø, der må sås, vandes og plejes tålmodigt, før det bærer frugt, smedes og udvikles selvhjulpenhed gradvist.
Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det at skulle kæmpe for at lære spansk lærte mig om daglig omvendelse, målsætning og udholdenhed. Over tid voksede min evne til at kommunikere langt ud over, hvad jeg oprindeligt troede var muligt.
Række ud
Nogle gange tror vi, at selvhjulpenhed betyder, at vi skal gøre ting alene. Min mission lærte mig, at det modsatte er sandt.
På min mission udviklede mine relationer sig på fantastiske måder, når jeg lod andre hjælpe mig. Men intet forhold udviklede sig mere end mit forhold til min Fader i himlen. At lære at stole på ham har velsignet mig på mange måder.
En søndag skulle jeg undervise på spansk. Jeg var så bange for at blive til grin, og jeg var frustreret over, at mit sprog ikke var så flydende, som jeg kunne have ønsket. Da det så var min kammerats tur til at tale, følte jeg Ånden minde mig om: »Logan, denne lektion handler ikke om dig; den handler om at elske og undervise andre. Glem dig selv og tag fat på arbejdet.«
Da min opmærksomhed rettede sig udad, begyndte ordene at flyde. Ånden var til stede, ikke fordi jeg pludselig var en fuldkommen lærer, men fordi jeg flyttede mit fokus fra mig selv til dem, jeg elskede og tjente.
Stol på gartneren
Jeg har nogle gange spurgt mig selv: »Hvis Gud nu ønsker, at vi udøver vores handlefrihed ved at sætte mål og lægge planer, hvorfor falder mine planer og mål så helt til jorden?«
I sådanne stunder prøver jeg at huske en historie, som præsident Hugh B. Brown (1883-1975) engang fortalte om at beskære en solbærbusk.
Han forestillede sig busken, der sagde: »Jeg lavede sådan en vidunderlig vækst … , og nu har du skåret mig ned.«
Lyder det bekendt?
Præsident Browns enkle svar til busken var dette: »Jeg er gartneren her, og jeg ved, hvad jeg vil have dig til at være … En dag, når du bærer frugt, vil du tænke tilbage og sige: ›Tak, hr. gartner, fordi du skar mig ned, fordi du elskede mig nok til at såre mig.‹«
Jeg har haft sådanne øjeblikke – hvor de mål og planer, som jeg følte var gode og retfærdige, pludselig faldt fra hinanden. I de øjeblikke har jeg lært at stole på, at Gud er gartneren i mit liv. Han ser mit potentiale, selv når jeg ikke kan. Hans »beskæring« er altid en kærlighedshandling.
Det trøster mig at vide, at min kærlige Fader i himlen leder mig mod noget større, end jeg i øjeblikket selv kan forestille mig.
Selvhjulpenhed fører til udvikling
Lehi underviste om, at »menneskene er til for at kunne nyde glæde« (2 Ne 2:25). Det kræver tro, arbejde og tålmodighed at blive selvhjulpen, men det er det hele værd.
Når vi sætter mål, lægger planer, handler »af egen fri vilje« (L&P 58:27) og stoler nok på Gud til at lade ham ændre disse planer, når det er nødvendigt, udvikler vi os til de mennesker, han har til hensigt, at vi bliver.
Jeg er så taknemmelig for det, jeg lærte under min mission, især fordi jeg skulle lære et nyt sprog. Selvom jeg stadig aktivt venter på Herren i andre aspekter af mit liv, ved jeg, at jeg kan stole på ham.
Uanset hvor I er på jeres rejse mod selvhjulpenhed, så husk: Herren forventer ikke, at I gør alt alene. Inviter Herren ind i processen. Stol på de mennesker, han placerer omkring jer. Vær tålmodige med jer selv.
Med tiden vil I kunne se tilbage og se, at når I stoler på ham, vil hver eneste kamp, hver forsinkelse og hver uventet ændring have hjulpet jer til at blive dygtigere, mere omsorgsfulde og fulde af glæde.