Fra UV-ugentligt
Tre evangeliske sandheder, der giver mig håb, når alt i verden føles håbløst
Evangeliets sandheder kan altid give os håb trods usikkerhed.
Da jeg som 18-årig første gang faldt over begrebet »mormoner« på nettet, var det meste af alt det, jeg læste, negativt. Men der var alligevel noget ved den tro, der rørte mig. På det tidspunkt var jeg væk hjemmefra og bekymrede mig for min fremtid.
Jeg var vokset op som kristen, men min kirke havde ikke strukturerede læresætninger, og jeg følte, at der manglede noget. Så jeg besluttede mig for at studere forskellige religioner, og jeg følte mig tilskyndet til at lære mere om denne tro.
Jeg fandt snart siden »Kom til Kristus« og lærte mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg kunne se, at den var anderledes end det, jeg havde studeret før. Da jeg mødtes med missionærerne, føltes de læresætninger, de lærte mig, rigtige.
Evangeliets sandheder har lært mig, hvordan vi som Jesu Kristi disciple altid kan have håb. Her er blot tre af disse sandheder.
1. Det ændrer verden at stifte fred
Da mine forældre fandt ud af, at jeg mødtes med missionærerne, forbød de missionærerne at komme hjem til os. De ville ikke have, at jeg blev døbt, og da de fandt ud af, at jeg havde et eksemplar af Mormons Bog, startede det et skænderi, og mit eksemplar blev ødelagt. Jeg blev helt knust.
Men jeg tænkte på, hvordan Frelseren ville reagere, og jeg valgte at forblive tavs og rolig.
Jeg ønskede at følge præsident Russell M. Nelsons råd (1924-2025) om »at vælge at være fredsstiftere nu og altid«.
Jeg ved, at Frelseren hjalp mig til at vise min familie medfølelse i stedet for vrede.
Da jeg blev døbt, undskyldte mine forældre overraskende nok. De var blevet rørte over, hvordan jeg reagerede, da de ødelagde min Mormons Bog, og vi fik repareret vores forhold.
Det viste mig, hvordan næstekærlighed kan ændre mennesker. Når nogen handler med fjendtlighed, men modtager kærlighed til gengæld, kan den kærlighed ændre dem.
2. Herren er opmærksom på os
Selvom jeg havde fundet den sandhed, jeg havde ledt efter, var min fremtid stadig usikker. Jeg følte mig alene.
En dag, efter jeg havde været til institut, besluttede jeg mig for at bede om hjælp til at finde gode venner, der ville føre mig tættere på Kristus. Flere måneder senere indså jeg, at jeg var omgivet af mennesker, der hjalp mig åndeligt. De var ikke blot tilfældige venner, men folk, der elskede og støttede mig.
På det tidspunkt blev jeg opfordret til at tage på mission, men jeg tøvede af mange årsager. En nat drømte jeg, at jeg tjente på mission i Den Dominikanske Republik. I denne meget levende drøm tjente jeg andre og følte en stor kærlighed til dem.
Da jeg vågnede, længtes jeg efter mennesker, jeg aldrig havde mødt, og et sted, hvor jeg aldrig havde været. Jeg følte, at jeg var nødt til at finde mennesker, der søgte efter håb og vejledning. Så jeg indsendte mine papirer.
Da kaldelsen kom, begyndte jeg at grine af bare chok, da jeg læste den. Jeg var blevet kaldet til at tjene i Den Dominikanske Republik – det sted, jeg havde drømt om!
Endnu en gang vidste jeg, at Herren vejledte mig. Det ville blive et stort offer at tage på mission, men jeg stolede på, at Gud ville åbne en udvej. Det er skræmmende, at man ikke altid kan se en klar vej frem, men det at vide, at han er opmærksom på mig, giver mig det håb, jeg har brug for til at fortsætte.
3. Vi kan altid have håb i Kristus
Et skriftsted, jeg trøster mig ved, er fra apostlen Paulus:
»Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se?
Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed …
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud« (Rom 8:24-25, 28).
Håb er en troshandling. Selv når vi ikke ser øjeblikkelige ændringer, eller vi ikke ved, hvordan alting vil ende, vil Gud, når vi har håb i hans løfter, altid arbejde bag kulisserne og vejlede os til smukke velsignelser.
Jeg lærer stadig, men jeg ved, at Jesus Kristus giver mig styrke til at følge ham. Han hjælper mig til at elske andre, selv når det er svært. Han lærer mig at være tålmodig og stole på hans timing. Mest af alt giver han mig håb – ikke blot for mit liv nu, men også for min fremtid.
Når alt i verden føles håbløst, tror jeg på, at han også kan give jer håb.