Især for nygifte
Hvordan kan jeg finde fred, når økonomiske bekymringer holder mig vågen om natten?
Hver gang jeg hører ordet lægge budget, har jeg lyst til at besvime. Heldigvis kan Gud hjælpe.
Som ægtemand og nybagt far kan jeg sige, at der er noget, jeg frygter mere end nogen edderkop, højde eller mørke skikkelser om natten.
Det er penge.
Forestil jer mig i et hjørne, hvor jeg kryber sammen, mens et kontoudtog tårner sig op over mig, og I vil få en ret præcis skildring af, hvordan jeg har det.
Med min hustru og nye baby, der er afhængige af mig, finder jeg mig ofte på randen af panik og spekulerer på, hvordan jeg skal få enderne til at mødes. Ud over de konstante månedlige udgifter, der vælter ind over mig, er jeg stadig ved at opbygge en karriere. Jeg er ikke sikker på, om eller hvornår jeg får et fast og sikkert job.
Det er let for mig at glide ind i en dyster dommedagsmentalitet, når jeg dvæler ved økonomien. Jeg prøver dog at lære, at selvom jeg ikke altid har et klart overblik over, hvad der ligger forude, vil Gud vejlede mig.
Frygten falmer, efterhånden som troen vokser
Mens jeg har lært at stole mere på Gud, er jeg begyndt at nå til en erkendelse om mig selv. Jeg beder ofte og beder om velsignelser, såsom hjælp til at finde et job eller til at dække en uventet lægeregning, men nogle gange er jeg så bange for at blive skuffet, at jeg faktisk forventer, at Gud ikke giver mig de velsignelser, jeg beder om.
Moroni 7:40 spørger: »Hvorledes kan I opnå tro, medmindre I har håb?« At opgive håbet, før jeg overhovedet beder om velsignelsen, er ligesom at forbinde et sår, der ikke eksisterer. Hvad er ideen med det?
Denne erkendelse har ført mig til et ønske om forandring. Jeg prøver at øve mig i at erkende, at Gud har magt til at give mig velsignelser, samtidig med at jeg forstår, at Gud vil give mig de velsignelser, der er bedst for mig, ikke dem, jeg tror, jeg har brug for. Selvom jeg stadig bliver nervøs for økonomien, har denne praksis hjulpet mig til at føle mig langt mindre bange.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Virkelig tro er baseret på og fokuserer på Herren, Jesus Kristus, og fører altid til retfærdig handling« At bede om hjælp med økonomien vil helt naturligt føre til handling, hvis det gøres i tro. Denne handling kan manifestere sig på mange måder, såsom budgettering, ansøgning om bedre job eller udvikling af nye færdigheder.
Betal tiende (nej, seriøst, lad mig lige forklare)
Hvis man lever fra lønseddel til lønseddel, kan 10 procent virke som en frygtelig masse at give væk, men det er en vigtig måde, hvorpå jeg prøver at handle retfærdigt.
Kort tid efter vores bryllup var min hustru og jeg ude for en bilulykke. Min hustru kom til skade og måtte sige sit job op. Min løn alene var ikke nok, og det var mildest talt svært at betale tiende.
Men vi besluttede os for at gøre det alligevel.
En uge eller to senere fandt vi en kuvert i vores postkasse. Der stod vores navne på den, men ingen returadresse, og i kuverten lå der omkring ti gange mere end det, vi lige havde betalt i tiende. Den dag i dag har jeg ingen anelse om, hvem der sendte den, eller hvordan de vidste, at vi havde brug for penge. Men det, jeg ved, er, at vi betalte vores tiende, og Gud vidste, at vi havde brug for hjælp.
Selvom ikke alle tiendemirakler er så store som dette, har vi set mange andre, både åndelige og timelige. Som vi lærer i Malakias 3:10: »Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelse uden mål over jer«.
Når jeg er bange for, at vi ikke har råd til husleje eller mad, eller hvad vi nu har brug for, vender jeg mig til Herrens løfter om at betale tiende som en kilde til fred. Nogle gange er det den eneste trøst, vi har råd til, men vi vil altid have råd til det.
Bliv ved med at gå fremad
Noget, jeg vil gøre klart, er, at jeg ikke har alle de økonomiske svar. Men det er lidt af pointen, ikke?
Mine økonomiske problemer har hjulpet mig til at vende mig til Herren og lære om at udøve tro, netop fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. Den vej, jeg selv ville have valgt, ville have haft langt færre stigninger, men jeg ville være gået glip af den majestætiske og uvurderlige udsigt over den, jeg er på nu.
Det er jeg taknemlig for, og selvom jeg ikke kan sige, at jeg ville elske mere økonomisk usikkerhed i fremtiden, ser jeg frem til rejsen uanset hvad, for jeg ved, at jeg kan stole på, at Kristus hjælper mig igennem. Det er i virkeligheden den største kilde til fred, jeg har fundet.
Til dem, der befinder sig på en lignende rejse, bliv ved med at gå fremad. Bed Gud om hjælp, betal jeres tiende og udøv tro på hans Søn, vor Frelser og Forløser. Overvej, hvilke retfærdige handlinger den tro kan inspirere jer til at foretage.
Jeg ved, at Gud vil besvare jeres bønner, og selv hvis svaret ikke involverer rigdom, »stor skal [jeres] velsignelse blive – ja, større end om [I] skulle få jordiske skatte og lide fordærv i tilsvarende mål.« (L&P 19:38).