Sådan kan Gud hjælpe os til at vælge, hvilken vej vi skal gå

Da jeg var allerlængst nede, vendte jeg mig til Jesus Kristus. Da jeg lærte ham bedre at kende og oplevede hans kærlighed, udviklede jeg et dybt ønske om at følge ham. Jeg begyndte at gøre ting, der bragte mig tættere på ham, som at læse dagligt i Mormons Bog, bede og gå i kirke hver søndag. Jeg stræbte efter at leve efter højere standarder, selvom det krævede meget mod at leve anderledes end mine venner.

Og da jeg besluttede at sætte Kristus først, begyndte alt andet at falde på plads.

Jeg tog for eksempel et af Kirkens selvhjulpenhedskurser, der lærte mig principperne for virksomhedsledelse og gav mig modet til at starte min egen virksomhed. Min nyligt genoplivede tro hjalp mig til at have styrken til at prøve en ny vej og overvinde min frygt for at fejle.

Og vor himmelske Fader vejledte mig i mine forhold til andre. Jeg mistede nogle venner, men jeg blev velsignet med at få nye venner i Kirken. Jeg kom tættere på mine forældre og yngre søskende, og jeg havde også bedre oplevelser med at date. Jeg oplevede sandheden i Herrens løfte: »Hav tro, så skal alting virke sammen til gavn for jer« (L&P 90:24).

Jeg følte, at jeg endelig var tilfreds med mit liv. Mit firma gik godt. Jeg fandt en god lejlighed at bo i. Mine forhold til andre blomstrede.

Men da jeg tænkte på, hvor meget Gud havde hjulpet mig, kunne jeg ikke ryste den følelse af mig, at jeg ønskede at gøre mere for at dele hans evangelium med andre. Jeg overvejede at tage på mission – men hvad nu hvis jeg mistede alt det, jeg havde arbejdet så hårdt for at opbygge?

En søndag bad og fastede jeg om at tage på mission. Gud havde før hjulpet mig til at vide, hvilken vej jeg skulle tage i mit liv, og jeg stolede på, at han kunne hjælpe mig igen.

Jeg gik i kirke med min fætter i en menighed langt væk fra, hvor jeg boede. Jeg blev overrasket over at se en søstermissionær der, som jeg var blevet venner med et år tidligere. Jeg vidste, at det ikke var tilfældigt, at jeg var stødt på hende, mens jeg fastede.

Efter kirke fortalte jeg hende om min frygt for at miste alt det, der gik godt i mit liv. Min ven sagde: »Jeg var i en lignende situation før min mission. Alt føltes for perfekt til at kunne forlade det. Men jeg vidste, at Herren ønskede, at jeg skulle tjene.«

Efter vores samtale blev tilskyndelsen til at tjene stærkere. Jeg følte, at vor himmelske Fader hjalp mig til endnu engang at vide, hvilken sti jeg skulle gå – jeg måtte bare handle og stole på ham. Så næste dag begyndte jeg at arbejde på min missionsansøgning.

Nogle mennesker tænker måske: »Hvorfor smider du alt væk for at tjene på mission?« Men jeg tror på, at hvis jeg gør, hvad vor himmelske Fader beder mig om, vil han hjælpe mig med at få orden i det hele.

Når jeg sætter min fulde lid til Gud, hjælper han mig med at finde min vej i livet. Jeg har lært, at jeg er hans særlige barn, og at han giver mig enestående muligheder for at komme ham nærmere. Fordi jeg ved, at jeg er hans datter, behøver jeg ikke følge verdens sti for mig – jeg ved, at Gud har en, der er bedre.

Ældste Patrick Kearon fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vor kærlige Fader overvågede skabelsen af selve denne jord i den udtrykkelige hensigt at give jer og mig mulighed … for at bruge vores gudgivne moralske handlefrihed til at vælge ham, til at lære og udvikle os, til at begå fejltagelser, til at omvende os, til at elske Gud og vores næste og til en dag at vende hjem til ham.«

Jeg er forbløffet over, hvordan Gud har guidet mit liv. Mens jeg har brugt min handlefrihed til at følge denne nye sti og tage på mission, har jeg følt Jesu Kristi lys og kærlighed dæmpe min frygt. Jeg ved, at når jeg vender hjem, vil jeg være i stand til at træffe flere beslutninger med selvtillid, når jeg fortsat stoler på dem.

Når vi stræber efter at følge vor himmelske Fader, vil han hjælpe os til at stole på vores handlefrihed, uanset hvilken vej vi tager, så længe den sti fører os hjem til ham.