Fra UV-ugentligt
Jeg vidste, at jeg ikke levede mit bedste liv – hvad kunne jeg ændre?
Jeg fandt nogle venner, der lod til at have det, jeg savnede i mit liv.
I det meste af mit liv betragtede jeg mig selv som ateist. Jeg var ikke sikker på, hvad jeg ville have ud af livet, eller hvad meningen med det var, men jeg var glad nok.
Men da jeg begyndte på universitetet, løb jeg ind i nogle forhindringer. Jeg traf ikke de bedste beslutninger. Jeg følte mig fortabt. Nogle få år senere fik jeg kontakt med nogle få venner, der var medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg var vokset op med dem og havde altid nydt deres selskab, men jeg havde aldrig følt, at deres måde at leve på var noget for mig.
Da vi opdaterede hinanden om vores liv, så jeg kun glæde i deres ansigter. De var begge blevet gift og havde fået børn, de havde karrierer, der var ved at tage fart, og mest af alt syntes de at udstråle godhed.
Da jeg sammenlignede mit liv med deres, indså jeg, at jeg var på vildspor. Jeg var på vej ned ad en sti, jeg ikke ønskede at følge. Jeg ville have, at livet skulle give mening, og jeg havde ikke lyst til at jagte ting, der ikke ville bringe mig glæde i det lange løb.
For første gang følte jeg, at der manglede noget i mit liv.
Og jeg var ret sikker på, at disse venner havde den manglende brik.
Valget, der gjorde forskellen
Da jeg begyndte at omgås disse venner igen, indså jeg, at de ikke fandt glæde eller succes, bare fordi de var medlemmer af Kirken. Men mine venners følelse af formål med livet og motivation til at fortsætte med at udvikle sig var forbløffende. De var så kærlige og drevne og havde denne uendelige energi. Jeg forstod ikke, hvad der fik dem til at leve sådan.
Til sidst indså jeg dog, at deres livsglæde kom af at følge de grundlæggende principper i Jesu Kristi evangelium. Så jeg begyndte at stille spørgsmål, og mine venner opmuntrede mig til at lære mere.
Da jeg lærte om evangeliet, var det mærkeligt til at begynde med. Jeg havde ikke nogen åndelig overbevisning at bygge på, men evangeliets sandheder begyndte bare at klikke for mig. Jeg følte, at livet endelig havde et formål.
Præsident Russell M. Nelson sagde for nylig: »Min beslutning om at følge Jesus Kristus er den vigtigste beslutning, jeg nogensinde har truffet … Og det valg har gjort hele forskellen! Den beslutning har gjort så mange andre valg nemmere. Den beslutning har givet mig mål og retning. Den har hjulpet mig gennem livets storme.«
Jeg har følt det samme, efter at jeg har valgt at følge Jesus Kristus og blive døbt.
Vi binder os til vor himmelske Fader
Siden jeg tilsluttede mig Kirken, har mine omstændigheder ikke ændret sig voldsomt. Jeg har stadig meget at finde ud af, men mine overordnede følelser omkring livet er helt anderledes, end de plejede at være.
At lære om Frelseren, kende min guddommelige identitet og indse, at vi ikke er alene på denne rejse, har hjulpet mig til at føle den samme følelse af fred og fremdrift, som mine venner altid har haft.
Jeg har så stor tillid til vor himmelske Fader, og jeg holder fast i tanken om, at uanset hvad der sker, så passer han på os. Når jeg holder mine pagter og stræber efter bedre at rette ind efter min guddommelige identitet, ved jeg, at han vil være med mig hvert eneste skridt på vejen. Og hvis han er med mig, har jeg intet at frygte.
Præsident Nelson har også sagt: »At indgå et pagtsforhold med Gud binder os til ham på en måde, som gør alt i livet lettere. Misforstå mig nu ikke: Jeg sagde ikke, at indgåelse af pagter gør livet let. Forvent faktisk modstand, fordi modstanderen ikke ønsker, at I opdager Jesu Kristi kraft. Men ved at knytte jer til Frelseren, betyder det, at I har adgang til hans styrke og forløsende kraft.«
Jeg tror, at det er det, at efterleve evangeliet handler om. Evangeliet gør ikke livet let, men det hjælper os til at skabe det jordiske og evige liv, som Gud ønsker for os.
Trods ubesvarede spørgsmål, frygt for fremtiden og tilbageslag kan jeg se, hvordan evangeliet giver os de retningslinjer, vi behøver for at leve det bedst mulige liv.