2025
3 måder at »stræbe efter at lære« (der ikke involverer skole)
August 2025


Anvend Lære og Pagter i jeres liv

3 måder at »stræbe efter at lære« (der ikke involverer skole)

Her er et par forskellige måder, hvorpå I kan forberede jer på at lære hele livet.

En illustration af forskellige aktiviteter som madlavning, havearbejde og dagbogsskrivning

Når I hører ordet læring, hvad tænker I så på? At sidde i et klasseværelse hele dagen og tælle minutterne, indtil klokken ringer ud? At gå på biblioteket og bladre gennem stakke af bøger?

Som ung voksen er der noget nyt at lære hver eneste dag. Og det behøver ikke kun at være i et klasseværelse - det kan omfatte karrierefærdigheder, evnen til at kommunikere og have sunde relationer, lave mad til sig selv eller sine nærmeste og meget mere.

Og har I tænkt over det faktum, at vi faktisk er blevet befalet at lære? Herren har befalet os at »stræb[e] efter at lære, ja, ved studium og også ved tro« (L&P 88:118). Præsident Russell M. Nelson har gentaget denne befaling og mindet os om, at »uddannelse er et religiøst ansvar.«

Der er mange måder, hvorpå vi kan forbedre vores læring. Så uanset om I lige er blevet færdiguddannet, forbereder jer til ægteskab, søger et bedre job, eller I har mistet jeres åndelige gnist, er der måder, hvorpå I kan »stræbe efter at lære« på alle områder af jeres liv – også selvom I for tiden ikke går i skole.

Livsfærdigheder

Hvilken livsfærdighed har I endnu ikke lært? Her er nogle områder i livet, hvor I kan finpudse jeres færdigheder:

Bed en forælder, ven, medlem af menigheden eller en kirkeleder om at vejlede jer i en ny færdighed i livet. Overvej at deltage i et af Kirkens selvhjulpenhedskurser.

Evangelisk læring

Gennem hele vores liv kan vi opleve åndelige opture såvel som åndelige nedture. Men uanset hvor I måtte være på jeres rejse, så er en øget kundskab om evangeliet altid en vigtig måde at »søge læring« på livet igennem.

I introduktionen til Kom og følg mig står der: »Målet med al evangelisk læring og undervisning er at øge vores omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og hjælpe os til at blive mere ligesom ham. Derfor ser vi ikke blot efter nye oplysninger, når vi studerer evangeliet, vi ønsker at blive en ›ny skabning‹ (2 Kor 5:17)«.

Her er flere måder, hvorpå I kan øge jeres omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus gennem evangelisk læring:

Lær for jeres fremtid

Udvikling af færdigheder og forbedring af jeres studium af evangeliet er begge måder, hvorpå I kan forberede jer på, hvad der kommer. Men der er andre dele af voksenlivet, som vi en dag vil støde på eller håbe på at opleve, som vi kan forberede os på nu!

Her er nogle eksempler:

Uanset hvad jeres omstændigheder i livet er, ønsker vor himmelske Fader og Jesus Kristus, at I øger jeres kundskab og tro, »så I på alle måder kan være forberedt, når jeg igen sender jer ud for at højne det kald, hvortil jeg har kaldet jer, og den mission, hvortil jeg har bemyndiget jer« (L&P 88:80).

Vor himmelske Fader har en formål for jer. Når I stræber efter at lære hele livet, hvad enten det er i eller uden for klasseværelset, vil han velsigne jeres indsats og lede jer derhen, hvor han har brug for, at I er.