»Udvikling af sunde vaner: Jesus Kristus kan hjælpe os til at ændre vores vaner«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Udvikling af sunde vaner: Jesus Kristus kan hjælpe os med at ændre vores vaner«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Fysisk og følelsesmæssig sundhed: Lektion 187
Udvikling af sunde vaner
Jesus Kristus kan hjælpe os med at ændre vores vaner
Handlinger, som vi gentager over tid, bliver til vaner. Nogle vaner kan hjælpe os til bedre at følge Frelseren. Andre vaner kan være usunde måder at håndtere svære følelser på og kan føre til, at vi føler os langt væk fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus. At skabe sunde vaner hjælper os til at føle os tættere på og blive mere som dem. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at søge hjælp fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus til at udvikle sunde vaner.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over ting, de gør hver dag, der er blevet til vaner. De kan også reflektere over, hvordan disse vaner, både gode og dårlige, påvirker deres åndelige udvikling.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over ting, de gør hver dag, og som er blevet en vane. De kan også reflektere over, hvordan disse vaner, både gode og dårlige, påvirker deres åndelige udvikling.
Mulige læringsaktiviteter
Vaner er som en have
I kan indlede lektionen ved at sammenligne sunde vaner med at anlægge en have. For at gøre dette kan I overveje at vise et billede af et område med ukrudt og derefter et billede af rækker af blomster eller planter i en have.
Forestil jer, at en ven gerne vil vide, hvad de skal gøre for at forvandle et stykke ukrudtsdækket jord til en have.
-
Hvad ville I råde dem til at gøre?
Eleverne nævner måske ting som at fjerne ukrudtet, forberede jorden, så frø, gøde og vande planterne.
-
Hvordan kan processen med at beplante en have sammenlignes med at skabe sunde vaner?
Overvej at bede eleverne om at tænke over deres vaner. Eleverne kan søge Helligåndens hjælp til at erkende, hvad de gør godt, og hvad de kan forbedre.
Eleverne kan tegne ukrudt og en blomst i deres studiebog. Eleverne kan kalde ukrudtet »Vaner, jeg ønsker at ændre« og kalde blomsten »Vaner, jeg vil anlægge mig eller fortsætte med«.
Hvis eleverne har brug for et eksempel, kan I vise følgende billede eller tegne det på tavlen.
-
Hvilken virkning har vaner på vores liv?
-
Hvad kan gøre det svært at rette op på usunde vaner eller skabe sunde vaner?
Jesus Kristus kan hjælpe os med at ændre vores vaner
I kan eventuelt forsikre eleverne om, at selvom det kræver en indsats at ændre vores vaner, har Frelseren lovet at hjælpe os.
Læs Ezekiel 36:26-27; Mosija 3:19 og Eter 12:27, og se efter, hvad disse skriftsteder lærer os om, hvordan Jesus Kristus kan hjælpe os til at ændre os.
-
Hvordan kan disse vers anvendes til at ændre vores vaner?
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt følgende om at ændre vores vaner:
Selvfølgelig har vi alle nogle vaner eller mangler eller en personlig historie, der afholder os fra komplet at fordybe os åndeligt i dette værk …[Der er] himmelsk hjælp at hente for enhver af os på ethvert tidspunkt, vi måtte føle et behov for at ændre vores adfærd. Gud gav Saul »et andet hjerte«. Ezekiel formanede alle i Israels hus til at »kast[e sine] overtrædelser bort, skab[e sig] et nyt hjerte og en ny ånd.« Alma talte om en »mægtig forandring«, der ville få sjælen til at svulme, og Jesus selv lærte os, at »den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Tydeligvis har muligheden for forandring og et liv på et højere plan altid været en af Guds gaver til dem, der søger det. (»Det kæreste eje,« Liahona, nov. 2021, s. 9)
-
Hvordan vil I sammenfatte det, som disse skriftsteder og præsident Holland lærer os om vaner, til en sandhedserklæring?
Mens eleverne fortæller, så hjælp dem til at finde frem til en sandhed som: Når vi kommer til Jesus Kristus, vil han hjælpe os med at ændre vores vaner.
-
Hvorfor tror I, at vi har brug for Jesu Kristi hjælp for at ændre vores vaner?
-
Hvordan kan vi komme til ham, så han kan hjælpe os med at ændre vores vaner?
Gideons eksempel
Hjælp eleverne til at se, hvordan Frelseren kan hjælpe os med at ændre os, ved at overveje at dele beretningen om Gideon. I kan efter behov forklare, at Ba’al var en hedensk gud, som folket tilbad i stedet for Herren (se »Ba’al«, Guide til skrifterne).
Efter en periode med ugudelighed blev israelitterne undertrykt af midjanitterne. Herren forberedte en mand ved navn Gideon til at hjælpe med at udfri Israel fra deres fjender (se Dom 6:11-14).
Da Gideon modtog sit hverv fra Herren, udtrykte han bekymring for, at han ikke ville være i stand til at opfylde det.
Læs Dommerbogen 6:15-16, og se efter, hvordan Herren reagerede på Gideons betænkeligheder.
Gideon forelagde sine bekymringer for Herren. Herren forsikrede Gideon om, at han ikke ville stå alene med opgaven (se Dom 6:17-24).
Læs Dommerbogen 6:25-26, og se efter, hvilke ændringer Herren bad Gideon om at foretage.
-
Hvorfor tror I, at Herren instruerede Gideon om først at rive alteret til Ba’al ned og derefter bygge et nyt alter til Herren?
-
Hvis vi sammenligner disse to altre (at bygge et nyt alter til Herren, efter at have revet det til Ba’al ned) med vores vaner, hvad kan det så lære os om, hvad Herren ønsker, at vi gør for at ændre os? På hvilke måder kan han hjælpe os?
I kan sammenligne Herrens instruktioner til Gideon med først at fjerne ukrudt og derefter så frø fra begyndelsen af lektionen. Hjælp eleverne til at forstå Herrens ønske om at hjælpe os med både at befri vores liv for usunde vaner (fjerne ukrudt/rive alteret til en afgud ned) og indføre sunde vaner i vores liv (plante frø, bygge et nyt alter til Herren).
Skab sunde vaner
Eleverne kan på tavlen skrive deres svar på de følgende spørgsmål.
Læs Alma 13:28-29, og se efter, hvordan vi kan komme til Jesus Kristus, så han kan hjælpe os til at ændre vores vaner.
-
Hvad fandt I ud af?
-
Hvad er nogle andre måder, vi kan komme til ham på?
Uddelingsarket »Skab sunde vaner, der hjælper os til at komme tættere på Herren« kan hjælpe eleverne til at lave et scenarie med en person, der erstatter usunde vaner med gode. De kan sidenhen anvende denne færdighed i deres eget liv. Eleverne kan arbejde med uddelingsarket som klasse, i små grupper eller på egen hånd.
Bed efter noget tid eleverne om at fortælle om den indsigt, de fik, mens de arbejdede med uddelingsarket.
Frelseren vil hjælpe os til at ændre vores vaner
Forbered eleverne på at fortælle om oplevelser ved at vise videoen Kom kun til Herren: Temasang 2014 (4:48). I kan også fortælle om en personlig oplevelse om, hvordan Frelseren hjalp jer eller en, I kender, til at foretage ændringer for at blive mere som ham.
-
Hvordan har Frelseren inspireret jer eller nogen, I kender, til at foretage ændringer for at blive mere som ham?
-
Hvis nogen giver udtryk for, at det er svært at ændre sine vaner, hvad vil I så gerne have, at de husker om vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Det kan være nyttigt at opmuntre eleverne til at være tålmodige og vedholdende i deres indsats, da det ofte tager tid og gentagne forsøg at ændre vores vaner. I kan oplæse Ezekiel 36:26-27 igen for at minde eleverne om, at Frelseren lover at velsigne dem med sin Ånd for at hjælpe dem til at foretage de nødvendige ændringer.