Seminar
Opbyg følelsesmæssig styrke i Herren: Frelseren kan hjælpe os til at øge vores følelsesmæssige robusthed


»Opbyg følelsesmæssig styrke i Herren: Frelseren kan hjælpe os til at øge vores følelsesmæssige robusthed«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026

»Opbyg følelsesmæssig styrke i Herren: Frelseren kan hjælpe os til at øge vores følelsesmæssige robusthed«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte

Fysisk og mental sundhed: Lektion 181

Opbyg følelsesmæssig styrke i Herren

Frelseren kan hjælpe os til at øge vores følelsesmæssige robusthed

A young boy shielding himself from flying objects.

Hvor godt tilpasser I jer de følelsesmæssige udfordringer, I møder? Svære følelser er en normal del af livet. Vores evne til trofast at udholde disse følelser øges, når vi stoler på vor himmelske Faders og Jesu Kristi styrke og kraft. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få styrke fra vor himmelske Fader og Jesus Kristus til at håndtere deres følelsesmæssige udfordringer.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på eller spørge nogen, de kender, om oplevelser, de har haft med svære følelser. Hvis det er passende, kan de forberede sig på at fortælle klassen om oplevelsen.

Mulige læringsaktiviteter

Livets hvirvelvinde

Fallen tree and rootball in yard after tornado destruction in Albany, Georgia, USA, January 2017.  (horiz)
Cutaway showing the roots of a tree growing in windy conditions.

Som indledning til lektionen kan I overveje at vise et billede af et træ, der er blevet revet op med rode af storme, og et billede af et træ, der står solidt plantet i jorden. I kan også bede en elev om at tegne et træ på tavlen, mens resten af klassen tegner et lignende træ i deres studiebog. På venstre side af træet kan I overveje at bede eleverne om at nævne nogle af de svære følelser, som teenagere kan opleve.

Følelser er kroppens normale reaktion på daglige oplevelser. Nogle gange er disse følelser behagelige og lette at håndtere, som en sommerbrise. Andre gange oplever vi svære følelser, der kan føles som hvirvelvinde.

Træer, der rammes af hvirvelvinde, har ofte rødder, der vokser hurtigere, er tykkere og spredes længere ud, hvilket styrker træets evne til at stå fast. Når vinden rusker i det, skaber træet også cellestrukturer, der gør stammen og grenene tykkere. På samme måde vil det at lære at tackle stærke følelsesmæssige situationer ved at følge Frelseren styrke vores evne til at holde ud.

Alternativt kan I vise ældste Andersens beskrivelse af, hvad der sker med et træ, der er ramt af vinden i videoen »Åndelige hvirvelvinde«, fra tidskode 00:00 til 01:10, på ChurchofJesusChrist.org.

15:55

Beskriv i jeres studiebog nogle af de følelsesmæssige hvirvelvinde, I har stået over for førhen eller står over for i dag.

Ved at tale om livets hvirvelvinde har ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum lært os:

15:55
Former Official portrait of Elder Neil L. Andersen of the Quorum of the Twelve Apostles, 2010, August.   Replaced September 2019.

I er umådeligt mere værdifulde for Gud end et træ. I er hans sønner og døtre. Han har gjort jeres ånd stærk og modstandsdygtig over for livets hvirvelvinde. Ungdommens hvirvelvinde kan øge jeres åndelige styrke og forberede jer på årene fremover, ligesom vinden om de unge træer. (»Åndelige hvirvelvinde«, Liahona, maj 2014, s. 18)

  • Hvordan kan ældste Andersens budskab hjælpe en teenager, der føler sig hvirvlet rundt følelsesmæssigt?

Overvej at fortælle, at evnen til at udholde disse hvirvelvinde kaldes følelsesmæssig robusthed. I kan fortælle, at eleverne i løbet af året vil lære færdigheder, der kan hjælpe dem til at øge deres følelsesmæssige robusthed.

Når vi øger vores følelsesmæssige robusthed, hjælper det os til at udvikle passende måder at håndtere de svære tanker og følelser, vi oplever. Vi kan lære at erkende, hvordan vor himmelske Fader og Jesus Kristus styrker os, når vi føler disse ting, og hvordan de tilskynder os til at søge yderligere hjælp.

Når I studerer, så bed Helligånden om at hjælpe jer til at identificere måder, hvorpå I kan søge hjælp hos vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når I oplever følelsesmæssige hvirvelvinde.

Frelseren lover at være hos os og styrke os

Hjælp eleverne til at se et eksempel på Herrens styrkende kraft ved eventuelt at fortælle beretningen om Josva. Eleverne har måske studeret beretningen om Josva, der blev kaldet af Herren til at lede Israel efter Moses i Lektion 61: »Josva 1

Josva var i en vanskelig position, da han påtog sig rollerne som profet og militær leder med ansvar for at opbygge en ny nation efter Moses gik bort.

  • Hvad tror I, at I ville have følt, hvis I var i Josvas situation?

Læs Abraham 1:1, 5-9, og se efter, hvad Herren lovede Josva, da han stod over for disse udfordringer.

  • Hvad kan vi lære, der hjælper os til at møde livets udfordringer?

Eleverne kan finde frem til en sandhed som: Når vi modigt følger Herren, vil han være med os og styrke os.

I kan hjælpe eleverne til at føle kraften i denne sandhed ved at vise mere af ældste Andersens budskab i videoen »Åndelige hvirvelvinde«, fra tidskode 01:33 til 02:12 på ChurchofJesusChrist.org, eller vise hans generalkonferencetale »Åndelige hvirvelvinde«, fra tidskode 04:12 til 04:48.

15:55
15:55

Færdiggør følgende spørgsmål i jeres studiebog under jeres tegning af træet.

  • Beskriv jeres evne til at håndtere følelsesmæssige udfordringer. Hvilke følelser synes I, at I håndterer godt? Hvad føles stadig svært?

  • Beskriv jeres evne til at modtage hjælp fra Herren til disse følelser. Hvilke gode oplevelser har I haft der? Hvad har I prøvet, som ikke gik så godt, som I havde håbet?

Når vi grunder over skrifterne, kan det hjælpe os til at føle Herrens styrke

Læs Josva 1:8, og se igen efter, hvad der hjalp Josva til at følge Herren.

  • Hvad fandt I frem til?

    I kan påpege, at da Josva stod over for sine udfordringer, bad Herren ham om at fundere eller grunde over skrifterne (»lovbogen«) dag og nat (se Jos 1:8). Overvej at påpege, at en måde, hvorpå vi kan finde følelsesmæssig styrke i Herren, er ved at grunde over skrifterne.

  • Hvordan kan det at grunde over Herrens ord hjælpe nogen med at håndtere følelsesmæssige udfordringer?

Se på listen over følelser på tavlen og find et eller flere skriftsteder, der måske kan hjælpe nogen, der har disse følelser.

Eleven kan finde skriftsteder ved i listen over mesterlæreskriftsteder eller i Guide til skrifterne at søge efter ord som »trøst«, »fred«, »styrke« eller »håb«. Artiklen »12 skriftsteder til når I føler jer …« (Til styrke for de unge, mar. 2024, s. 41) kan også være en hjælp. Når eleverne deler skriftsteder, skriver I skriftstedet på højre side af træet ved siden af den følelse, de valgte. Følgende er nogle eksempler, som eleverne kan dele.

Overvældet: Esajas 40:28-31.

Bange: Johannesevangeliet 14:27

Trist: Johannes’ Åbenbaring 21:3-5

Føle sig glemt: Lukasevangeliet 12:6-7

Mismodig: Esajas 43:1-2, 5

Ensom: Lære og Pagter 68:6

Grund over hans ord

Vis følgende for at hjælpe eleverne til at øve sig i at grunde over skrifterne, når de håndterer udfordrende følelser.

Vælg en følelse på tavlen, som I har for tiden eller har følt tidligere. Læs skriftstedet ved siden af følelsen, og grund over ordene i verset ved at stille jer selv spørgsmål som disse:

  • Hvilke ord eller vendinger kan være en hjælp, når jeg har det sådan?

  • Hvad hjælper dette skriftsted mig til at forstå om Herrens kærlighed og kraft?

    Når de har haft tid nok, kan I bede eleverne om at fortælle om de følelser, de valgte, det skriftsted de grundede over, og hvorfor de føler, at det at reflektere over Herrens ord kan hjælpe dem til at finde mere følelsesmæssig styrke i ham.

  • Hvornår har I eller en, I kender, fundet vor himmelske Faders og Jesu Kristi trøst eller styrke ved at tænke over et skriftsted?

Overvej at afslutte undervisningen ved at fortælle om jeres egen oplevelse med at føle Herrens trøst eller styrke fra et skriftsted. Bed eleverne om fortsat at stole på, at skrifterne vil hjælpe dem til at føle vor himmelske Faders og Jesu Kristi kraft, når de står over for følelsesmæssige kampe.