Jeg havde ikke indgået tempelpagter, men det afholdt mig ikke fra at efterleve dem

Ligesom man har brug for at nære og vande et træ for at modtage dets frugt, må I nære et vidnesbyrd for at bevare et nært forhold til Frelseren. Selvom jeg ikke kunne komme i templet og indgå tempelpagter, valgte jeg at opbygge mit vidnesbyrd om evangeliet på andre måder.

Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Når I holder jeres tempelpagter og erindrer dem, indbyder I til Helligåndens ledsagelse til både at styrke og rense jer.«

At leve, som om jeg havde indgået disse pagter, hjalp mig med at forberede mig til den dag, jeg kunne komme i templet. Og at fortælle andre om evangeliet var en af de bedste måder at holde forbindelsen til Frelseren på og forberede mig til min begavelse.

Eftersom der ikke er mange medlemmer af Kirken i Kenya, har jeg haft mange muligheder for at dele evangeliet. Når jeg bliver stillet spørgsmål om min tro, for eksempel hvorfor jeg ikke drikker te eller alkohol, føler jeg mig altid vejledt af Helligånden til at svare på den bedst mulige måde.

Så selvom jeg ikke kunne udføre tempeltjeneste for mig selv eller dem, der er gået bort, gjorde jeg mit bedste for at bringe mig selv og andre tættere på en pagtsholdende livsstil.

Templet i Nairobi i Kenya blev indviet i 2025. Selvom templet stadig lå seks timers kørsel væk, var det endelig inden for rækkevidde.

Mens jeg var i templet til åbent hus, modtog jeg stærk personlig inspiration. Jeg har altid anset templet som helligt, men jeg forstod aldrig storheden før den dag.

Mens jeg sad i stilhed i det celestiale værelse, talte jeg med min himmelske Fader i bøn og følte en bekræftelse af, at han lyttede.

Jeg reflekterede over mit liv – hvad jeg havde gjort godt, og hvad jeg kunne gøre bedre. Jeg ville gerne vide, hvordan jeg kunne blive et bedre menneske og forberede mig på at indgå pagter. Jeg følte Ånden være med mig og følte sandheden om min guddommelige identitet. Og jeg vidste, at jeg gennem Frelserens forsoning kunne blive »favnet i Jesu arme« (Morm 5:11).

Inden templet overhovedet blev indviet, og før jeg udførte nogen ordinancer, vidste jeg for mig selv, at templet virkelig er Herrens hus. At tage til templet i hvilken som helst kapacitet – gå rundt på grunden, deltage i et åbent hus, udføre stedfortrædende ordinancer, indgå egne pagter eller bare udføre slægtsforskning – kan indbyde Ånden i jeres liv og forberede jer på at indgå og holde hellige tempelpagter. Og når I forbereder jer på at indgå og holde disse pagter, vil I opbygge et tættere forhold til Frelseren.

Selvom jeg endnu ikke har været i stand til at vende tilbage til templet, forbereder jeg mig på at modtage min egen begavelse, inden jeg tager på mission. Jeg ser frem til den dag, hvor jeg kan komme i templet og indgå mine egne pagter med vor himmelske Fader.

Jeg har allerede bemærket en utrolig forandring i mit lokalsamfund på grund af templet. Tre eller fire familier i min gren forbereder sig til at komme i templet, og vores tempelforberedelsesklasser er mere aktive end nogensinde før. Som præsident Russell M. Nelson (1924-2025) sagde: »Ser I, hvad der sker lige for øjnene af os? Jeg beder til, at vi ikke vil gå glip af storheden i dette øjeblik! Herren fremskynder i sandhed sit værk.«’

Det er umagen værd at leve en pagtsholdende livsstil, uanset hvor I befinder jer på pagtsstien. I kan fremskynde Herrens værk både i og uden for templet.

Hvis I endnu ikke har indgået tempelpagter, kan I forberede jer på at gøre det nu, selv hvis det synes uden for rækkevidde. Når I bidrager til at fremskynde Frelserens værk, kan I føle og dele hans kærlighed på en højere og helligere måde.