»Lindring gennem Jesus Kristus: Fastens kraft«, Liahona, feb. 2026.
Kvinder i pagten
Lindring gennem Jesus Kristus: Fastens kraft
Vi kan lære af Herren, komme ham nærmere og få adgang til hans kraft gennem bønsom faste.
En måde, hvorpå vi som pagtskvinder kan hjælpe med at tage os af de trængende og holde de pagter, vi har indgået i templet og ved dåben, er ved bønsomt at faste »med oprigtig hensigt« og at yde et gavmildt fasteoffer for at hjælpe dem i nød. Fasteloven er en ældgammel befaling givet af Herren til velsignelse for jer og mig – og alle Guds børn.
Jeg kan personligt vidne om fastelovens store helbredende velsignelser i mit liv. Efterlevelse af denne barmhjertige lov har givet mig stor trøst og givet en livline af himmelske velsignelser til at opfylde store behov.
Under forberedelsen af dette budskab spekulerede jeg på, om mine oplevelser i forbindelse med fasten ville være værd at dele. Så stilnede Ånden mit sind og hviskede sagte til mit hjerte, at på grund af dette regelmæssige og smukke offer i mit liv har Herrens Ånd ofte været nær og givet mig heling og styrke ud over min egen. Jeg kunne næsten høre spørgsmålet: »Hvor tror du, at styrken til at gøre det umulige er kommet fra alle disse år?« I det øjeblik indså jeg, at velsignelserne ved fasteloven er dybt vævet ind i alle aspekter af mit liv, og efterlevelse af denne lov har givet mig et større mål af Guds kraft til at gøre hans vilje og blive, som han er. Faste på Herrens måde kan øge vores adgang til velsignelserne ved at have Guds kraft i vores liv.
Et privilegium og en velsignelse
Da jeg var ung, kæmpede min familie med at få pengene til at strække, og jeg husker, at vi fik varer fra biskoppernes forrådshus. De blev tilvejebragt gennem andre helliges gavmilde fasteofre. Deres ofre var med til at velsigne mig og min familie i en svær tid. Jeg føler mig velsignet over nu at have mulighed for at faste og bidrage til andre i nød.
Det er et privilegium og en velsignelse, at vi kan give noget, uanset hvor lidt det måtte være, til at hjælpe andre i nød. Og i den proces finder vi vores egen lindring i Jesus Kristus.
Frelseren underviste os gennem sin profet om fastens kraftfulde formål og velsignelser:
»Den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed, og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne.«
Vi har mulighed for at faste regelmæssigt, en gang om måneden på fastesøndage, og give fasteoffer for at hjælpe dem, der har brug for det. Vi tilskyndes til at give et bidrag, der »mindst svarer til værdien af den mad, [vi] ville have spist«. Vi »opfordres til at være gavmilde og give mere end værdien af de måltider, hvis [vi] kan«.
Ældste Joseph B. Wirthlin (1917-2008) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Fasteofferet bruges kun til ét formål: At velsigne de nødlidende. Hver eneste krone, I giver til biskoppen som fasteoffer, går til at hjælpe de fattige. Når bidragene overstiger de lokale behov, overføres de, så de kan opfylde behov andre steder.«
Kom Frelseren nærmere
Når vi faster, ydmyger vi os bønsomt for Herren og vælger at undvære mad og drikke i to måltider eller en periode på 24 timer. Hvis ens helbred ikke tillader almindelig faste, rådede præsident Nelson (1924-2025) os til at »afgør[e], hvad der vil udgøre et offer for jer, mens I erindrer det altoverskyggende offer, som Frelseren ydede for jer«.
Kristus beder i Getsemane have [Christ Praying in the Garden of Gethsemane], af Hermann Clementz
Faste er forbundet med offer, og offer er et symbol på vor Herre og Frelser, Jesus Kristus, og hans forsoning. Vi har mulighed for ærbødigt at tænke over hans offer, når vi søger inspiration til at vide, hvad vi skal faste for, og hvad vi skal faste fra. Vi kan også tænke på Frelseren under vores faste. Jeg er ved at lære, at det er Herrens hensigt, at vi lærer af ham og kommer ham nærmere gennem denne bønsomme oplevelse.
Genopbygning af stier
I Herrens kirke opfordres vi også til at faste, når vi har brug for guddommelig hjælp.
Jeg husker en sommer, hvor jeg var meget urolig og såret på grund af en uoverensstemmelse med et familiemedlem. Adskillige familiemedlemmer, deriblandt den, der bekymrede mig, besluttede sig for at mødes og tale om det. Jeg bad og fastede oprigtigt for at vide, hvad jeg skulle sige eller gøre. Jeg havde brug for mere visdom og kærlighed, end jeg havde.
Da vi mødtes den aften, blødgjorde Herrens Ånd barmhjertigt vores hjerter. Jeg husker, at jeg blev undervist af de ord, jeg talte; de syntes ikke at være mine egne. De var fyldt med kærlighed, klarhed, kraft og Ånden. Jeg græd, da jeg følte, at Gud elskede min familie og ønskede at helbrede os. Jeg oplevede Herrens kraft, helbredelse og åbenbaring komme gennem oprigtig bøn og faste. Himlens vinduer åbnede sig vidt den aften.
Denne oplevelse mindede mig om velsignelserne ved faste, som vi lærer om i Esajas:
»Da kalder du, og Herren vil svare, da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg! …
Herren vil altid lede dig, selv i øde egne vil han mætte dig … Du bliver … som et kildevæld, hvis vand ikke svigter.
Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, du skal rejse tidligere slægters grundvolde. Du skal kaldes den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt.«
Jesus Kristus er »den, som tætner revner, den, som gør det nedrevne beboeligt«. Han sørgede for en måde, hvorpå han kunne hele enhver sorg og hjertesorg og overvinde enhver svaghed og synd. Han kan genoprette, udbedre og styrke, når vi vender os til ham i indtrængende bøn og faste.
Der er mange store behov i verden, så mange, at det kan virke overvældende. I tænker måske: Hvad kan jeg gøre for virkelig at gøre en forskel som en pagtskvinde? En ting, vi kan gøre, er bevidst at efterleve og tilmed elske fasteloven og bidrage med et gavmildt fasteoffer til de trængende.
Når vi gør det, ved jeg, at Herren vil bringe sin åndelige og timelige lindring til jer og til mig – og til sine børn i nød. Og vi vil vokse i vores kundskab om hans veje og i vores kærlighed til Gud og vores næste. Må vi stræbe efter at forpligte os på fornyet vis til at efterleve dette velsignede og mægtige bud.