Min mor havde ret

Da jeg var 13 år, blev min mor meget syg. Hun fik konstateret en alvorlig kræft i sidste stadie og fik seks måneder at leve i. Min far ville ikke have, at vi børn skulle vide det, så jeg fandt ikke ud af, hvor syg hun var, før hun kun havde en måned tilbage at leve i.

Jeg var ikke gammel nok til at forstå, hvad der skete, så jeg tøvede med at besøge hende på hospitalet. Min biskop opfordrede mig til at bringe hende nadveren, men jeg ville ikke. Jeg troede, at hun snart ville komme hjem. Men min biskop holdt fast, for han vidste, at hun ikke havde langt igen.

Da jeg endelig gjorde det, velsignede min biskop nadveren, og jeg gav den til min mor. Hun var så syg, at hun ikke talte meget. Men hun sagde til mig: »Giv ikke slip på jernstangen« (se 1 Ne 8:19-20, 24, 30).

Min mor døde kort tid efter, men jeg huskede hendes afskedsord til mig. Det har velsignet mit liv at følge hendes råd.

Senere tilbød jeg at hjælpe to medlemmer af en familie, der boede i nærheden, som havde det svært. De tog imod min hjælp og blev en del af mit hjem.

Jeg havde dog ikke de økonomiske midler til at forsørge os alle. Så jeg var nødt til at arbejde hårdere end nogensinde før for at forsørge tre personer i stedet for én. Det var en stor livsstilsændring.

For at klare den forandring vidste jeg, at jeg var nødt til at følge min mors ord og holde godt fast i jernstangen. At holde fast i jernstangen omfatter at huske Frelseren og studere Guds ord. Jeg var nødt til at være et godt eksempel, kommunikere mere med Gud og studere skrifterne hver dag. Så vi begyndte at studere skrifterne sammen. Snart var Ånden i rigt mål til stede i vores hjem.

De mest tilfredsstillende og vidunderlige tider i mit liv er kommet af at holde fast i jernstangen. Jeg har også lært, at »når I holder fast i jernstangen, vil I vandre hånd i hånd med Jesus Kristus. Han vil vejlede jer, og han vil undervise jer.«