Undervisning i sandhed, forandring af liv

Jastus Suchi Obadiah fra Kisumu i Kenya

Jesu Kristi evangelium er sandt. Hans lære forandrer menneskers liv. Og det er det, der ændrer livet for unge mennesker i Kenya.

Jeg tjener som præsident for en lille gren i kirken, der blev dannet i september 2024. Omkring to tredjedele af medlemmerne er unge. De kommer i kirke hver uge; de fleste af dem rejser flere kilometer. Nogle går; nogle cykler.

Forældrene til mange af disse unge er ikke medlemmer af kirken, men de har tilladt deres børn at blive døbt. For nylig mødtes jeg med en af forældrene. Han ville gerne vide mere om den kirke, hans søn kom i.

»Jeg har set mange forandringer i min søn,« sagde han. »Han er en anden person. Han er lydig og rar derhjemme. Jeg vil gerne finde ud af hvorfor.«

Denne far kom i kirke og så med egne øjne, at det var Frelserens lærdomme og det gengivne evangelium, der havde ændret hans søns adfærd. »Nu ved jeg, at der, hvor min søn tager hen, er et dejligt sted,« sagde han bagefter. »Jeg vil også give andre lov til at komme.«

I min gren blev over 30 unge døbt sidste år. I løbet af de næste to til tre år vil vi se mange missionærer tjene fra grenen. Vi glæder os på deres vegne. Vores opgave her er at skabe muligheder for, at de kan blive dybere omvendt til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium. Derfor bestræber vi os på at tilmelde dem kirkens programmer som seminar og institut, så de bliver godt forberedt.

»En masse optimisme«

Da jeg blev færdig med min mission, havde vi kun 12 grene i hele Kenya. I dag har vi over 100 enheder. Det er fantastisk at se, hvordan kirken vokser, især i det vestlige Kenya.

En af grundene til, at der er et stort antal unge i min gren, er, at medlemsmissioneringen blandt de unge er meget effektiv her. De fleste går på den samme skole, og de inviterer hinanden med i kirke. Det har skabt en masse optimisme.

En anden faktor, der har bidraget til væksten i Kenya, er hjemvendte missionærer. De er en stor styrke for kirken. Når de vender hjem fra deres missioner, vender de hjem med tro på Jesus Kristus og et vidnesbyrd om hans gengivne evangelium. De har udviklet lederevner. De bliver i kirken. De gifter sig med andre medlemmer af kirken. Deres børn vokser op i kirken. Og deres børn bliver en styrke for kirken.

En anden medvirkende faktor er de pionermedlemmer, der boede i Nairobi i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne. De er nu gået på pension og tager tilbage til deres landsbyer i landdistrikterne i Kenya. De har deres vidnesbyrd med sig, de bliver vist tillid, og de fortæller familie og venner om evangeliet.

Men livet som medlem af kirken i 1990’erne var en udfordring i Nairobi, fordi der var mange avisartikler imod kirken.

Jeg er glad for, at kirkens medlemmer dengang var trofaste og standhaftige. De udholdt meget. Men mange hellige var rollemodeller, uanset hvor de gik, og hvad end de foretog sig. Det gjorde en stor forskel.

»En anderledes skabning«

Under min mission havde jeg mulighed for at undervise mine brødre og søstre i Kenya og Uganda i Jesu Kristi evangelium. Endnu vigtigere var det, at jeg fik et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Da jeg vendte hjem i 1997, var jeg en anden skabning (se 2 Kor 5:17).

Jeg havde mulighed for at tjene sammen med kammerater fra forskellige lande. De fleste af dem fortalte mig, at de skulle tilbage på universitetet efter deres mission. Jeg begyndte selv at ønske det samme.

Mine kammerater indgød mig en masse håb, men at vende tilbage til mit ydmyge liv og hjem efter min mission var et kulturchok. Men jeg vidste, at vor himmelske Fader ville hjælpe mig, så jeg var i stand til at leve gennem den tid med stor tro og håb.

Ved at tage lån fra kirkens uddannelsessystem for hjemvendte missionærer blev det muligt for mig at studere. Jeg tog en diplomuddannelse i medicinsk laboratorieteknik og dimitterede i 2002. Siden da har jeg været velsignet med at tjene i mange kirkekaldelser. Da jeg kom til det vestlige Kenya, startede vi under områdets ledelse en gruppe af kirken i Kakamega. Den gruppe voksede til en gren, der nu er delt i to grene.

»De ved, at kirken er et tilflugtssted, hvor de hører Jesu Kristi evangelium,« siger Jastus om unge, der er tiltrukket af kirken.

Træer og et telt

I øjeblikket holder vi møder i et telt med plads til omkring 100 personer. Vi lader den ene side af teltet stå åben i tilfælde af, at der der kommer flere. Nogle gange, når der er mange, sidder folk under de nærliggende træer.

Indtil videre holder vi kun nadvermøde. Nogle af grenens medlemmer må gå to timer til og fra kirke bare for at deltage, modtage nadveren og nyde fællesskabet.

Det budskab, der tiltaler vores unge medlemmer, er følelsen af at høre til, når de kommer i kirke. De ved, at kirken er et tilflugtssted, hvor de hører Jesu Kristi evangelium og bliver mænd og kvinder med karakter. De ved, at folk bekymrer sig om dem. De ved, at kirken er et sted, hvor de lærer sandhed, dyder, ærlighed, retskaffenhed og hårdt arbejde. De ved, at folk i kirken vil inspirere dem til at gøre sig umage i skolen.

Da jeg var ung, inviterede en ven mig med til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg var bare en ung dreng uden noget, men min tro på Jesus Kristus og mit vidnesbyrd om hans gengivne evangelium voksede sig stærkt. Kirkens medlemmer viste mig tillid og investerede deres tid i mig. Jeg er velsignet med at kunne gøre det samme med unge mennesker i dag.

Jesu Kristi evangelium er sandt. Hans lære forandrer menneskers liv. Og det er det, der ændrer livet for unge mennesker i Kenya.