»Pagter, kraft og løfter«, Liahona, okt. 2025.

Pagter, kraft og løfter

Ældste Ronald A. Rasband

De Tolv Apostles Kvorum

Templet er af afgørende betydning for den kraft og beskyttelse, der er lovet de trofaste før Herren Jesu Kristi andet komme.

illustration af Joseph Smith, der står foran templet i Kirtland

I maj 1833 rejste min tiptiptipoldefar Asahel Perry og nogle venner fra det nordlige New York til Kirtland i Ohio. De var ikke medlemmer af den nyligt genoprettede kirke, men de ønskede at møde profeten Joseph Smith. De ankom lige i tide til at deltage i det første råd, der blev afholdt for at drøfte opførelsen af templet i Kirtland.

Efter at have indledt rådet præsenterede profeten arbejdet med at bygge templet. Derefter opfordrede han de tilstedeværende til at give udtryk for deres følelser vedrørende et så stort foretagende. De fleste svarede, at Kirken var for fattig til at påtage sig sådan en opgave. De foreslog opførelsen af en mindre og billigere bygning.

Under den efterfølgende diskussion stak bedstefar Perry og hans venner hovederne sammen, tog deres penge frem og talte dem. Havde de nok til både hjemrejsen og til at yde et bidrag til templets opførelse? Nogle få minutter senere henvendte min bedstefar sig til Joseph Smith, trak en guldmønt på fem dollar frem og overrakte den til profeten. (Sådan en mønt ville i dag være flere hundrede dollars værd!)

Joseph trådte frem foran rådet og holdt mønten op. Derpå talte han energisk og sagde, at »arbejdet var begyndt, og at [Herrens] hus ville blive bygget efter det mønster, som var blevet fremlagt« af Herren Jesus Kristus.

Familien Perry tilsluttede sig snart Kirken i Kirtland, modtog deres tempelvelsignelser nogle få år senere i templet i Nauvoo og krydsede senere sletterne for at komme til Utah.

Da templet i Kirtland blev indviet i 1836, var det for småt til at rumme alle de sidste dages hellige, der ønskede at overvære indvielsen. Efterhånden som Kirken voksede, voksede antallet af hellige også, der måtte deltage i møder udendørs. Præsident James E. Faust (1920-2007), der tjente som min stavspræsident, da jeg var en ung mand, og som mentor, da jeg blev kaldet som generalautoritet i 2007, kom med denne observation angående Kirkens andet tempel:

»Før templet i Nauvoo stod færdigt i 1846, mødtes de hellige udendørs og ofte nær ved templet for at høre Joseph og de andre kirkeledere tale. Sommetider deltog tusindvis ved disse møder« – nogle gange endda i dårligt vejr.

»Som [ældste] George A. Smith bemærkede på sin humoristiske måde: ›På profeten Josephs tid … blomstrede [Kirken] bedst udendørs.‹«

Vi er taknemmelige for, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i vor tid blomstrer udendørs, indendørs og over hele verden. Denne opblomstring omfatter opførelsen af templer i et hidtil uset tempo »efter det mønster, som var blevet fremlagt« – et mønster, der altid har omfattet velsignelser, indvielse, tro og ofre.

Et herligt lys – templet i Kirtland [A Glorious Light—Kirtland Temple], af Glen S. Hopkinson, må ikke kopieres

Hvorfor så mange templer?

»Vores forgængere har profeteret, at templer vil ligge spredt ud over landskabet i Nord- og Sydamerika, øerne i Stillehavet, Europa og andre steder,« sagde præsident Ezra Taft Benson (1899-1994) for flere årtier siden. »Hvis dette forløsende værk skal udføres i det omfang, der kræves, vil der være brug for hundredvis af templer.«

Præsident Russell M. Nelson sagde, at vi bygger templer i et tempo uden fortilfælde i dag, »fordi Herren har befalet os at gøre det. Templets velsignelser hjælper med at indsamle Israel på begge sider af sløret. Disse velsignelser forbereder også et folk, der vil være med til at berede verden på Herrens andet komme!«

I sin indvielsesbøn for templet i Kirtland bad Joseph Smith om, at »alle mennesker, som træder over dørtærsklen til Herrens hus, må føle din kraft …

Og vi beder dig, hellige Fader, om at dine tjenere må drage ud fra dette hus, udrustet med din kraft, og om at dit navn må være på dem og din herlighed være omkring dem, og dine engle passe på dem« (L&P 109:22).

Når jeg læser disse vers, tænker jeg på Nefis syn om de sidste dage. Bemærk den lignende formulering: »Og det skete, at jeg, Nefi, så Guds lams kraft, at den kom ned over de hellige i Lammets kirke og over Herrens pagtsfolk, som var spredt over hele jordens overflade, og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« (1 Ne 14:14; fremhævelse tilføjet).

Jeg tror, at templerne i de sidste dage spiller en afgørende rolle i opfyldelsen af Nefis profeti og er af afgørende betydning for den beskyttelse og kraft, der er lovet de trofaste før Herrens andet komme.

For adskillige år siden, da jeg tjente som biskop i en universitetsmenighed, blev jeg særligt imponeret af en ung kvinde i min menighed. Hun imponerer mig stadig. I kender hende som præsident Emily Belle Freeman, Unge Kvinders hovedpræsident. I en nylig generalkonferencetale underviste hun om, at Jesus Kristus gennem templet løfter os til et højere åndeligt niveau.

»Hver gang jeg træder over tærsklen til hans hus, oplever jeg et dybere pagtsforhold til ham,« har præsident Freeman sagt. »Jeg bliver helliggjort med hans Ånd, begavet med hans kraft og indsat til at opbygge hans rige.«

Forjættet kraft

Præsident Nelson har ofte talt om Jesu Kristi kraft, som er tilgængelig gennem tempelpagter. Han har sagt: »At knytte jer til Frelseren betyder … at I har adgang til hans styrke og forløsende kraft.« Præsident Nelson har også sagt:

»Når vi holder vores tempelpagter, får vi større adgang til Herrens styrkende kraft. I templet modtager vi beskyttelse mod verdens pinsler.«

»[Frelserens] afgørende ordinancer binder os til ham gennem hellige præstedømmepagter. Derpå skænker han os, når vi holder vores pagter, hans helende, styrkende kraft. Og hvor vi dog har brug for hans kraft i de kommende tider.«

»Den moralske og åndelige kraft, som vores folk har brug for netop nu og i fremtiden, er kraften fra Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Vi får adgang til deres kraft ved at indgå og holde pagter med dem.«

Himmelsk kraft betyder noget, brødre og søstre, for vi lever i en meget ugudelig verden. Uden den kraft vil vi ikke være i stand til at »udholde den dag, han kommer« eller »bestå, når han viser sig« (Mal 3:2). Vi ved ikke, hvornår den dag kommer, men hans sendebud er allerede blevet sendt for at »bane vejen« for hans komme (Mal 3:1). I mellemtiden bevæger verden sig ikke roligt hen imod den dag.

Vi har brug for den forjættede kraft, som er lovet de trofaste, til at hjælpe os med at:

Lade Gud råde i vores liv.
Omvende os og komme nærmere Herren.
Velsigne, trøste, lede og drage omsorg.
»Modstå vores prøvelser, fristelser og hjertesorger [bedre]« (se Mosi 3:19).
Finde fred og glæde i Kristus, når vi vandrer på pagtens sti.
Berede os »til opbrændelsens dag« og »de ugudeliges ulykker« (L&P 109:46).
Udføre Herrens værk før hans andet komme.

Foto af kuppel på templet i Tucson i Arizona: James Whitney Young

Frelsens vogtere

Vor himmelske Faders gerning og herlighed er at »tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Hvert tempel står som en jordisk vogter for Guds frelsesplan og peger på Frelserens centrale rolle i dette værk og den herlighed.

Udrustet med hans kraft vil enhver mand og kvinde – gift eller ej – der trofast holder tempelpagterne, blive velsignet i dette liv og i det tilkommende.

Præsident Nelson har lovet: »Målet, som vi alle stræber efter, er at blive begavet med kraft i Herrens hus, beseglet som familie, trofast over for pagter indgået i templet, der gør os værdige til Guds største gave, nemlig evigt liv. Templets ordinancer og de pagter, I indgår der, er afgørende for at styrke jeres liv, jeres ægteskab og familie og jeres evne til at modstå modstanderens angreb. Jeres tilbedelse i templet og jeres tjeneste der for jeres forfædre vil velsigne jer med øget personlig åbenbaring og fred og vil styrke jeres forpligtelse om at blive på pagtens sti.«

Som en apostel af Herren Jesus Kristus vidner jeg om, at disse ting er sande.