Lær jeres Frelser at kende

Vi har privilegiet af og muligheden for at lære om Jesus Kristus ved at studere skrifterne. Men for virkelig at kende ham og være hans discipel er det ikke nok at læse og studere. Vi kender Frelseren bedre ved at gøre det, han ville gøre – især ved at tjene andre, som han ville tjene.

Efter et katastrofalt jordskælv i Europa besøgte jeg lejre, hvor de, der var blevet fordrevet på grund af jordskælvet, boede. Jeg mødte mange familier, der boede i telte. De vidste ikke, hvem jeg var, eller at Kirken ville yde hjælp. Men da jeg mødtes med dem, var det allerførste, de gjorde, at lægge noget at spise eller drikke i mine hænder med smil på deres læber.

Disse mennesker havde mistet alt. Jeg var der for at tjene dem. Men de ønskede at tjene. Det bragte mig glæde og mindede mig om, at en af de bedste måder at lære Jesus Kristus at kende på en dyb og inderlig måde er at tjene ham ved at tjene Guds børn.

For mange mennesker omkring os er den eneste måde, hvorpå de kan lære om genoprettelsen og Jesu Kristi sande kirke – og nogle gange om Jesus Kristus selv – gennem os. Derfor må vi altid være opmærksomme på vigtigheden af at være et godt eksempel.

Vi bør leve på en sådan måde, at de omkring os kan lære Frelseren at kende. Hvis vi lever på en anden måde end den, vi tror på og underviser om, er det ikke sikkert, at andre tror på vores ord eller på kraften i Frelserens forsoning. I stedet kan de lære Jesus Kristus at kende, fordi de kender jer og kan se og føle hans lys i jeres liv.

Det gælder især for forældre. Da min hustru og jeg ventede vores første barn, ringede jeg til min morbror for at få råd. Det var ham, der præsenterede mig for Kirken, og jeg elsker ham højt.

»Hvad kan jeg gøre?« spurgte jeg. »Hvordan kan jeg undervise mine børn for at hjælpe dem til at vokse og være stærke?«

Jeg blev ramt af det, min morbror sagde.

»Du skal ikke bekymre dig om dem,« sagde han. »Det handler om dig selv. De vil være sammen med dig og se dig hele tiden. Gør dit bedste for at holde buddene. Vær ærlig og værdig i alt, hvad du gør, og de vil følge dit eksempel.«

Nogle få år senere barberede jeg mig en morgen, da mit andet barn, som var omkring fire år gammel, kom ind på badeværelset med en pind og noget sæbe og begyndte at efterligne mig. Da jeg så ham, huskede jeg, hvad min morbror havde sagt. Hans råd kom tilbage til mig på en dybsindig måde.

Mange har taget Jesu Kristi evangelium til sig, fordi de ser noget anderledes i Kirkens medlemmer. Vi må være sikre på, at evangeliet afspejles i vores udtryk. Vi behøver ikke at være fuldkomne, men vi bør være villige til at stræbe efter at blive mere som Jesus Kristus i alt, hvad vi gør.

Jeg ser dig [I See You], af Greg Olsen, må ikke kopieres

Se hen til Frelseren

Ældste Neal A. Maxwell (1926-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde engang: »Der kunne ikke have været nogen forsoning uden Kristi karakter!« Selv under de vanskeligste omstændigheder i hans liv lå det i Jesu Kristi karakter ikke at tænke på sig selv. Han tænkte altid på andre.

Da Jesus erfarede, at Johannes Døber var blevet slået ihjel, bad han sine apostle om at tage med sig til et ensomt sted for at hvile. En skare på over 5.000 fulgte ham. Jesus satte sin ønskede hvile til side for at helbrede, undervise og nære dem – dem alle sammen (se Matt 14:12-21).

Da Jesus opdagede, at hans disciple kæmpede med deres båd på Genesaret Sø, gik han ud til dem på vandet og sagde: »Det er mig, frygt ikke« (se Matt 14:22-27).

Senere, mens han led på korset, bad Frelseren apostlen Johannes om at tage sig af sin mor (se Joh 19:25-27). Efter sin korsfæstelse tog han til åndeverdenen og »bemyndigede [de retfærdige ånder] til at gå ud og bære evangeliets lys til dem, der var i mørke, ja, til alle menneskers ånder« (L&P 138:30).

Som ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum engang har sagt, har vi som mennesker naturligt en tendens til at vende os indad, når vi er udfordret eller i nød, men Jesus Kristus gjorde præcis det modsatte. Selv i sine mest krævende og stressende øjeblikke åbnede han sig altid for andres behov. Det gør han stadigvæk. Han udførte forsoningen for os og åbnede døren, så vi kan komme tilbage til Faderen igen. Vi kan se hen til ham i hvert øjeblik, og han vil altid være der for at hjælpe os.

Vi lever i en falden verden. Den gode nyhed er, at dette ikke skete ved en fejltagelse. Der er et formål med denne faldne verden, og det er herligt (se Moses 1:39). Selvom vi lever i svære tider med meget ondt i verden, er der en vej ud på grund af Jesus Kristus. Han er årsagen til alt håb.

Hvert eneste tempel i verden vidner om vores håb i Frelseren. På en måde er det, hver gang profeten bekendtgør et nyt tempel, en erklæring om virkeligheden af Jesus Kristus og hans forløsende kraft. Den eneste grund til, at vi har templer, er på grund af ham og hans sonoffer. Og hver gang vi tilbeder i Herrens hus og indgår pagter med Gud for os selv og på vegne af dem på den anden side af sløret, erklærer vi vores tro på den opstandne Kristus.

Jesus Kristus lever. Han vandrer med os på denne jordiske pilgrimsrejse. Han er fuld af nåde. Han elsker os så højt, at han kom til denne verden for at gøre det, der var umuligt for os at gøre på egen hånd. Han er vores ven. »Større kærlighed har ingen«, sagde han, »end den at sætte sit liv til for sine venner« (Joh 15:13).

Det er et privilegium for mig at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus. Af hele mit hjerte ønsker jeg at være hans ven. Han leder sin kirke gennem profeter og apostle. Han er opmærksom på hver eneste af os. Han kender os ved navn og kender vores behov, vores kampe og vores hjertes ønsker. Gennem ham holder vi fast i håbet. Når vi tjener andre, stræber efter at være et eksempel, ser hen til Jesus Kristus og holder fast i »et fuldkommen klart håb« (2 Ne 31:20), lærer vi ham at kende og opdager, at han altid er med os for at fylde vores liv med fred og glæde.