Jesus Kristus: Påskens håb og løfte

Gud, vor evige Fader i himlen; Jesus Kristus, hans elskede Søn; og Helligånden er os personligt nær. Deres uendelige og evige lys, medfølelse og forløsende kærlighed er flettet sammen i formålet med skabelsen og strukturen i vores tilværelse (se Alma 30:44; Moses 6:62-63).

I det førjordiske råd i himlen »[jublede] alle morgenstjerner … og alle gudssønner [og -døtre] råbte af fryd« (Job 38:7). Vi valgte at kunne vælge. Nu vandrer vi i tro. Gennem vores egen erfaring opdager vi Guds lovede skønhed, klarhed, glæde og formål midt i jordelivets usikkerhed, modløshed og udfordringer.

Det er ikke meningen, at vi skal vandre alene rundt i eksistentiel usikkerhed. Vi kan have samvær med himlen, opbygge tro og tilhørsforhold i familien samt i de helliges husstand og fællesskab, og vi kan blive vores mest sande, mest fri og mest autentiske og glade jeg gennem villig og glædesfyldt efterlevelse af Guds bud. Forsoning i og gennem Jesus Kristus, bringer dette pagtsbånd.

Håbet ved Jesu Kristi liv og mission

Hver dag omfatter påskens håb og løfte de velsignelser og lærdomme, som Jesus Kristus delte under sin fuldkomne jordiske tjenestegerning. Jesus Kristus var forudordineret i begyndelsen og blev født som Guds enbårne Søn (se Jakob 4:5; Alma 12:33-34; Moses 5:7, 9). Han voksede i visdom og vækst, og han fandt yndest hos Gud og mennesker (se Luk 2:52). Jesus Kristus søgte udelukkende at gøre sin Faders vilje og tilgav synder, helbredte skrøbeligheder, oprejste de døde og trøstede de syge og ensomme.

Engang, efter at have fastet i 40 dage, sagde han: »Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, [og helbredelse til dem, hvis hjerte er knust,] for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed« (Luk 4:18; se også Es 61:1).

Det er os alle sammen.

Ved det sidste måltid vaskede Jesus Kristus sine disciples fødder (se Joh 13:4-8). I både den gamle og den nye verden indstiftede selve det »levende vand« og »livets brød« nadveren. I den hellige nadverordinance påkalder vi Faderen, og vi indgår pagt om at påtage os Jesu Kristi navn, altid erindre ham og holde hans befalinger, så vi altid kan have hans Ånd hos os (se Luk 22:19-20; 3 Ne 18:7, 10-11).

I Getsemane have led Jesus mere, end noget menneske kan lide, for at forløse og sone for os. Der kom blod fra hver pore. Han led disse smerter for alle, for at vi ikke skal lide, hvis vi vil omvende os (se L&P 18:11; 19:16).

Forrådt og falsk anklaget blev Jesus Kristus hånet og pisket, og en krone af torne blev sat på hans ydmyge hoved (se Matt 27:26, 29; Markus 15:15, 17, 20, 31; Luk 22:63; Joh 19:1-2). »Knust for vore synder … ved hans sår blev vi helbredt« (Es 53:5). Han blev »løftet op på korset« for at drage os til sig (se 3 Ne 27:14-15). Men selv på korset tilgav Jesus Kristus (se Luk 23:34). Han bad Johannes om at tage sig af sin mor (se Joh 19:26-27). Han følte sig forladt (se Matt 27:46; Mark 15:34). For at skriften kunne blive opfyldt, sagde han, at han tørstede (se Joh 19:28). Da alt var fuldbragt, »udåndede han« (Luk 23:46; se også Joh 10:17-18).

Jesus Kristus ved, hvordan han kan bistå os i vores sygdomme, skrøbeligheder, ensomhed, isolation og modgang (se Alma 7:12). Sådanne trængsler opstår ofte som følge af andres valg. Han ved også, hvordan han kan fryde sig med os i vores glæder og taknemlighed, hvordan han kan græde med os, når vores glæde er fuldkommen. Ømt kalder han os i sit navn, ved sin røst, ind i sin fold. Han kalder på alle mennesker overalt. Han opfordrer os til at se og forstå jordelivet gennem et evigt perspektiv. Når vi vandrer retskaffent og holder vores pagter, lover han, at alting kan virke sammen til gavn for os (se L&P 90:24; Rom 8:28).

Til hans tid og på hans måde kommer genoprettelse – ikke blot en genoprettelse af ting, som de var, men også til det, de kan blive. Jesus Kristus kan i sandhed befri os af trældom og synd, af død og helvede, og han kan hjælpe os til at opfylde vores guddommelige identitet, når vi gennem tro og omvendelse bliver mere, end vi nogensinde havde forestillet os.

På grund af Jesus Kristus er døden er ikke afslutningen. I påsken erklærer vi:

På Faderens befaling og med hans kraft kunne Jesus nedlægge sit liv og tage det tilbage igen (se Joh 10:17). Mens Jesu Kristi legeme lå i graven, tjente han i og organiserede åndeverdenen og kundgjorde »deres forløsning fra dødens bånd« (L&P 138:16).

Om morgenen på den tredje dag opstod han fra graven. Han talte til Maria. Han viste sig for to disciple på vejen til Emmaus, hans apostle og andre. (Se Matt 28; Mark 16; Luk 24; Joh 20).

I et kiasmatisk vidnesbyrd opfordrede han sine disciple til at kaste deres net ud på den anden side af båden; denne gang gik nettene ikke i stykker, selvom de igen var fulde af fisk (se Joh 21:6-11; Luk 5:3-7). Han bespiste disciplene og bønfaldt tre gange Peter om at vogte sine får og lam (se Joh 21:12-17). Han steg til himmels og erklærede, at hans disciple dengang og vi alle nu skulle dele påskens herlige nyheder og hans evangelium med alle nationer, stammer og folk (se Matt 28:19-20; Mark 16:15).

Jesus Kristus er vores gode Hyrde og Guds Lam. Han gav sit liv for og giver sit liv til sine får. I haven og på korset bar han det ubærlige og sonede for os. I tid og al evighed viser han os ved sit eksempel, hvordan døden »åbned døren ind til livets evighed«.

Vores legeme og ånd vil gennem kraften i Kristi forsoning og opstandelse blive forenet i den fysiske opstandelse. Vi vil være herlige, genoprettet i ansigtsudtryk og fysisk skikkelse, legemsdel til legemsdel. Selv hårene på vores hoveder vil blive genoprettet. Vi vil være fri for jordens plager, sygdom, fysiske ulykker og mentale svækkelser. Kristi forsoning kan velsigne os til at overvinde enhver form for åndelig adskillelse og åndelig død. På betingelse af omvendelse bliver vi befriet for enhver synd og sorg, og der bliver åbnet for en evig fylde af kærlighed og glæde for os. Rensede, rene og frie kan vi i vores mest dyrebare familieforhold vende tilbage til Gud vor Faders og Jesu Kristi herlige, celestiale nærhed.

Vi vil se vores kære igen. Når vi bliver genforenet med dem, vi elsker, vil vi se hinanden ud fra et evigt perspektiv – med større kærlighed, forståelse og venlighed. Jesu Kristi forsoning kan hjælpe os til at huske, hvad der betyder noget, og glemme det, der intet betyder. At se vor Frelser og relationer med større tro og taknemlighed bringer fred, løfter byrder, forsoner hjerter og forener familier for tid og al evighed.

Håbet om overflod og glæde

Påsken i Jesus Kristus omfatter, at himlens vinduer åbnes, vintræets frugt forøges, og lande bliver yndige. Påsken i Jesus Kristus omfatter at trøste og tage sig af enker og forældreløse, de sultne og hjælpeløse, dem, der er bange, mishandlede eller uskyldigt fanget i farer. Jesus Kristus er opmærksom på hver enkelt og opfordrer os til at se og drage omsorg med kærlighed og medfølelse, som han gør.

Jesus Kristus gengiver alt godt i overflod (se Joh 10:10; Alma 40:20-24). Han lover, at »jorden er fuld, og der er nok og mere til« (L&P 104:17). Hans genoprettelse af alt omfatter gengivelsen af hans evangeliums fylde, hans præstedømmes myndighed og kraft og de hellige ordinancer og pagter, der findes i hans kirke, som kaldes ved hans navn, ja, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Påsken i Jesus Kristus indebærer, at flere af Herrens hellige huse kommer tættere på Guds børn mange steder og bringer læren om »befriere på Zions bjerg« ind i vores hjerte (se Obad 1:21). Herren giver os en helliggørende, uselvisk måde, hvorpå vi på jorden kan tilbyde det, som vores afdøde kære har behov for og ønsker i evigheden, som de ikke selv kan opnå.

Det er mit håb, mit løfte og mit vidnesbyrd. Jeg vidner om Gud vor Fader; vor Frelser og Forløser, Jesus Kristus; og Helligånden. Må vi i påsken og hver dag finde evigt håb og løfte i Guds guddommelige plan for lykke med dens pagtssti om guddommelig forvandling fra dødelighed til udødelighed og evigt liv. Må visheden om Jesu Kristi forsoning hver dag løfte vores byrder, hjælpe os til at trøste andre i deres sorger og frigøre vores sjæle til at modtage hans fulde glæde.

Gennem påskens håb og løfter opfylder Jesus Kristus vores hjertes længsel og besvarer vores sjæls spørgsmål.