Støtte gennem tabte muligheder

I sidste måned blev jeg udvalgt til at deltage i et to uger langt udvekslingsprogram i Tyskland. Jeg var meget begejstret for muligheden: Jeg forberedte mine dokumenter og videoen for at kunne ansøge om et legat, og jeg fortalte min familie om turen. Da alt var klart, bekendtgjorde programkoordinatoren, at minimumsalderen for deltagelse var blevet ændret, og at jeg derfor ikke kunne tage med.

To uger senere opstod der en mulighed for at tage på udveksling til USA, men omkostningerne var for høje, og vi havde ikke råd til det. En uge senere fik jeg mulighed for at søge plads på endnu et udvekslingsprogram, men igen havde vi ikke råd.

Jeg følte mig uduelig, fordi jeg ikke kunne komme ind på nogen af programmerne. Hver gang jeg missede en mulighed, dukkede en ny op, hvilket fyldte mig med håb om, at jeg stadig havde en ny chance. Men det endte altid med, at jeg også gik glip af den næste mulighed.

Mens det stod på, kom jeg til at føle, at jeg måske ikke fortjente disse muligheder, og at det var derfor, det ikke lykkedes.

Min mor støttede mig hele vejen igennem. Hun opmuntrede mig hele tiden, selvom hun også havde sine egne kampe. Jeg er dybt taknemmelig for hendes støtte og for den fred, vor himmelske Fader gav mig.

Jeg ved, at Satan vil gøre alt, hvad han kan, for at stoppe vores fremgang; han ønsker, at vi skal have det elendigt ligesom ham. Men vi må forblive standhaftige, når vores tro prøves. Når vi står over for svære situationer, vil vor himmelske Fader og Jesus Kristus altid være der.