Til styrke for de unge
Vælg at synge
Til styrke for de unge April 2026


Unge stemmer

Vælg at synge

ung mand, der synger salmer

Illustration: Katelyn Budge

Jeg har altid nydt at komme i kirke, men der er én ting, jeg aldrig rigtig har kunnet lide: at synge med på salmerne.

Uanset hvor meget mine forældre opmuntrede mig, syntes jeg bare ikke, at det var noget for mig. De meldte mig endda til koret til stavskonference og håbede på, at det ville hjælpe. Men jeg sang stadig ikke – jeg bevægede kun læberne for at få det til at se ud, som om jeg sang med.

Så kom der et øjeblik, der ændrede alt.

Under generalkonferencen i april 2025 holdt præsident D. Todd Christofferson en tale, der rørte mig dybt. Han sagde: »Vi tilbeder ved at synge salmer (ikke bare lytte til dem, men synge med på salmerne).«

De ord gennemborede mit hjerte. Jeg havde aldrig før tænkt på det at synge salmer som et udtryk for tilbedelse. Pludselig fortrød jeg alle de gange, jeg havde valgt stilhed frem for sang. Jeg forpligtede mig straks – ikke blot til at synge med fra da af, men til at opmuntre andre til også at synge ved at fortælle om min oplevelse.

Vores biskop havde ofte opfordret os unge til at se generalkonferencetaler og sagt, at de ville vejlede os i vores daglige liv. Det forstod jeg ikke rigtigt før denne tale. Nu ser jeg, hvor kraftfulde og personlige budskaberne kan være.

Denne oplevelse har styrket mit vidnesbyrd. Jeg har lært, at selv noget så enkelt som at synge en salme kan bringe os tættere på vor himmelske Fader.

ung mand

Stephen C. er 14 år og bor i Telangana i Indien

Han kan lide at studere for at udmærke sig i skolen, spille cricket, skrive citater og se tv.