Unge stemmer
En bøn om fred
Illustration: Katelyn Budge
Engang var mine forældre oppe at toppes. Det gjorde mig rigtig ked af det, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg knælede ned og bad til vor himmelske Fader og bad ham trøste mig og hjælpe mig til at føle fred.
Da jeg havde bedt, åbnede jeg tidsskriftet for unge og stødte på et budskab, der mindede mig om vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed. Det forvissede mig om, at jeg aldrig var alene, og at de altid var der for at vejlede, styrke og trøste mig. Jeg følte en dyb fred sænke sig i mit hjerte.
Ikke længe efter bemærkede jeg, at mine forældre også var faldet til ro. De tilgav hinanden og begyndte at tale sammen igen. Jeg følte mig så taknemmelig. Denne oplevelse styrkede mit vidnesbyrd om, at når vi virkelig ser hen til Kristus, vil han altid være der for at hjælpe os gennem enhver udfordring.
Abish P. er 14 år og fra Iloilo i Filippinerne
Elsker at spille violin og klaver, tegne, skrive sange, arbejde med slægtsforskning, lege med sin bror og få nye venner.