Til styrke for de unge
Hvad betyder »du må ikke begære«?
Til styrke for de unge April 2026


Lige til sagen

Hvad betyder »du må ikke begære?«

Moses med de ti bud

At begære er »at misunde nogen noget eller at have en voldsom, upassende lyst til noget«. Det sidste af de ti bud var buddet om ikke at begære noget, der tilhører en anden (se 2 Mos 20:17).

Herren havde allerede givet en befaling om ikke at stjæle (se 2 Mos 20:15) – det vil sige ikke at tage noget, der tilhører en anden. Men med det tiende bud lod Herren os også vide, at han »ser på hjertet« (1 Sam 16:7) og ikke kun på vores ydre handlinger.

Vores ønsker er vigtige, fordi »ønsker dikterer vore prioriteter, prioriteter former vore valg og vore valg bestemmer vore handlinger«. Derfor kan vores ønsker også være med til at afgøre vores lykke. Og Herren ønsker, at vi skal være lykkelige. Det er en af grundene til, at han befalede os ikke at begære.

»At begære … er skadeligt for sjælen. Det kan opsluge vores tanker og plage os med konstant ulykkelighed og utilfredshed. Det fører ofte til andre synder og til økonomisk gældsætning.«

Noter

  1. Guide til Skrifterne, »Begære«, Evangelisk Bibliotek.

  2. Dallin H. Oaks, »Ønske«, generalkonferencen april 2011 (Liahona, maj 2011, s. 42).

  3. Topics and Questions, »Ten Commandments«, Gospel Library.