Unge stemmer
Invitationen til seminar
Illustration: Katelyn Budge
Overgangen fra folkeskolen til gymnasiet var ret skræmmende for mig. Oven i det skulle jeg også begynde til seminar. I vores stav har vi seminar om aftenen, så lige efter skole tager jeg direkte til seminar. Et skema som dette er ofte trættende, fordi jeg har mange flere lektier, nu hvor jeg går i gymnasiet. Selvom jeg ikke har så meget tid, som jeg har været vant til, er jeg taknemmelig for, at min tid går med noget, der er godt for mig.
Til seminar fortalte vores lærer os om, hvordan Enosh bad i timevis og talte med Herren. Han opfordrede os til at have en lignende tro og bede i 30 minutter efter seminar den dag. Jeg tog imod udfordringen og bad. Min lærer havde sagt, at vi skulle bede, som om vi førte en hel samtale med vor himmelske Fader. Jeg prøvede virkelig at etablere en forbindelse til ham og takke ham for velsignelserne i mit liv. I begyndelsen af de 30 minutter gik det langsomt, men hen mod slutningen føltes det som om, tiden gik hurtigt. Det at gå til seminar, studere skrifterne og lære mere om evangeliet styrker virkelig mit forhold til min himmelske Fader.
Selvom nogle ting i livet er skræmmende – som for eksempel at begynde til seminar eller skifte skole – har jeg lært at stole på vor himmelske Fader og hans plan. Et af mine yndlingsskriftsteder, som jeg har lært til seminar, er Eter 12:6, hvor der står: »Tro er det, som man håber på og ikke ser.« Vi behøver ikke at se for at tro.
Når tingene er svære eller forvirrende, så bed vor himmelske Fader om vejledning til at vide, hvad I skal gøre, og om styrke til at blive ved med at fortsætte frem. Giv ikke op. I kan godt!
Cleon F. er 14 år og fra Ontario i Canada
Han kan godt lide lave film og spille videospil.