Spørgsmål og svar
»Mine forældre er skilt, og den ene er negativt indstillet over for Kirken. Hvordan kan jeg bevare Ånden, når jeg er sammen med den forælder?«
»I Lære og Pagter 11:21 siger Herren til os: ›Søg ikke at kundgøre mit ord, men søg først at få mit ord … så skal du, hvis du ønsker det, få min Ånd.‹ Bliv ved med at søge Helligånden gennem tålmodighed, venlighed, skriftstudium, bøn og faste. Han vil vejlede dig.«
Gabriella A. er 16 år og fra São Paulo i Brasilien
»Noget af det, der har hjulpet mig, har været at tage mig tid til at læse skrifterne hver dag, tale positivt og stolt om min tro og at være et godt eksempel. Jeg kan også bede når som helst, og vor himmelske Fader er der altid for mig.«
Ethan W. er 17 år og fra Washington i USA
»Jeg har oplevet denne situation før, og jeg bad om, at jeg måtte bevare et evigt perspektiv. Bed og fast for at kunne føle Ånden, og så vil vor himmelske Fader give dig det bedste svar i denne situation!«
Isabella L. er 17 år og fra São Paulo i Brasilien
»At være kristuslignende er en af de bedste måder at invitere Ånden på og føle glæde og fred. Jeg har opdaget, at når jeg tjener og er ekstra venlig mod nogen, så føler jeg virkelig Ånden.«
Maybelle K. er 15 år og fra Utah i USA
»Jeg føler Ånden, når jeg gør ting i nærheden af den forælder, som jeg ved er rigtige, såsom at bede til måltiderne og studere mine skrifter. Når jeg gennem mit eksempel er missionær, vokser mit vidnesbyrd, hvilket hjælper mig til at genkende Ånden og tage mig tid til vor himmelske Fader og Jesus Kristus!«
Mara B. er 13 år og fra Ontario i Canada