Hvordan kan jeg leve mit liv med optimisme?

At være optimistisk og være ved godt mod er en beslutning, vi hver især kan træffe. Denne indstilling begynder som regel med, at man er taknemmelig. Taknemmelighed er det første skridt mod optimisme og godt mod.

Der er så meget at være taknemmelig for. Vi lever i den sidste uddeling og har Jesu Kristi gengivne evangelium til ikke blot at lede os nu, men også til at give os en lys og herlig fremtid herefter.

Jesu Kristi evangeliums lære og kultur er optimistisk. Planen for lykke er en kærlig himmelsk Faders plan om at velsigne alle sine børn. Der er ingen racemæssige eller kulturelle begrænsninger i denne altomfattende plan.

Det er min personlige bøn, at vi kan fortælle alle vor Faders børn mere fuldt ud om evangeliet. Det er også min bøn, at vi kan være forenet med forskellighed, og at vi kan være ét med Frelseren.

Jeg elsker Frelserens store forbøn for os. Den fandt helt bogstavelig talt sted i de afsluttende timer af hans liv på jorden, som nedskrevet i Johannesevangeliet. Den bøn var for Kristi følgere, herunder os, og den var Frelserens bønfaldelse til Faderen om, »at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os«. I det følgende vers fortsætter Frelseren: »Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét.« Enhed er det, Kristus bad om, før han blev forrådt og korsfæstet.

Der er fremsat en stor udfordring i vores uddeling i begyndelsen af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Retfærdighedens sti er fastlagt af Herren på enkle, men evige principper: Vi skal agte vore brødre og søstre som os selv. Vi skal udøve dyd og hellighed. Vi skal være ét. Hvis vi ikke er ét, er vi ikke hans.

For at være ét kan vi lære af fortiden og forberede os på fremtiden.

Hvordan kan vi finde fred i denne splittende og stridbare verden?

• Vi kan være i verden, men ikke af verden.

• Vi kan være fast besluttede på ikke at lade verdens ugudelighed, stridigheder og splittelse invadere helligheden af vores forenede indsats for at følge og tilbede Frelseren i vores hjem og familie.

• Vi kan bo på livets solside, når vi med fasthed bliver på pagtsstien.

• Selvom vi ikke kan kontrollere andre, kan vi opnå den fred, der kommer af personlig retskaffenhed.

Vi kan være ét i vores menighed, uanset hvor vi bor. Apostlen Paulus var klar over, at medlemmernes kaldelser, tjeneste og bidrag var dramatisk forskellige, men lige vigtige. Han sammenlignede også det enkelte menneskes legemsdele med Kirkens legeme. Hver del af kroppen er vigtig for hele kroppen.

Nogle medlemmer har udfordringer med at føle, at de er vigtige og nødvendige for de hellige som helhed. Apostlen Paulus’ pointe var, at hvert medlem er både nødvendigt og vigtigt.

Afslutningsvis: Hvis I fokuserer jeres liv på Frelseren, vil I befinde jer på livets solside og føle glæde.

Som præsident Nelson veltalende sagde:

»Livet er fyldt med nedture og blindgyder, prøver og udfordringer af enhver art. Enhver af os har sandsynligvis haft tider, hvor bekymringer, kvaler og fortvivlelse næsten har overvældet os. Og alligevel er vi her for at nyde glæde?

Ja! Svaret er et rungende ja! …

Hellige kan være glade under alle omstændigheder. Vi kan føle glæde, selvom vi har haft en dårlig dag, en dårlig uge eller tilmed et dårligt år! …

Den glæde, vi føler, har lidet at gøre med vores livsvilkår og alt at gøre med vores fokus i livet.«

Det fokus er Frelseren!

Jeg vidner om, at hvis vi er fast besluttede på at leve på livets solside med Frelserens lys som vores fokus og vejleder, vil vi være på pagtsstien. Når vi elsker, følger og tilbeder Frelseren, vil vi få »fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden«.