Hvad vil det sige at virkeligt at omvende sig?

Omvendelse medfører ændringer i indstilling og adfærd, men blot at ændre ens indstilling og adfærd er ikke omvendelse.

Da jeg tjente som rektor for Brigham Young University-Idaho, talte jeg en søndag eftermiddag med en biskop på skolen. Uden at afsløre vedkommendes identitet forklarede han, at et ungt menneske havde bekendt over for ham og sagt følgende: »Biskop, jeg brød kyskhedsloven fredag aften. Sidste punkt på min liste over det, jeg skal gøre for at omvende mig, er at tale med dig. Nu hvor jeg har bekendt, har jeg det fantastisk.«

At erkende og forsage synd, at føle anger og gøre bod for synd og at bekende sine synder for Gud og om nødvendigt for vores præstedømmeledere er alle nødvendige og vigtige elementer i omvendelsesprocessen. Men disse afgørende trin udgør ikke blot en tjekliste for adfærd, som vi kan udføre mekanisk, hurtigt og useriøst. Hvis vi gør disse ting uden at anerkende vores afhængighed af Forløseren og hans sonoffer, så er selv vores bedste indsats forgæves.

Jeg har nogle gange tænkt over, om vi som medlemmer af Kirken lærer omvendelsens trin udenad – så som erkendelse, anger og at gøre bod – og undlader at nævne den vigtigste overvejelse af alle: Forløseren. At vende sig væk fra det onde bringer ikke åndelig helbredelse, medmindre man vender sig til Kristus.

Frelseren kaldes ofte den store Helbreder, og denne titel har stor symbolsk betydning.

Se på synd som et åndeligt sår, der forårsager skyld eller, som Alma beskrev for sin søn Corianton, »samvittighedsnag«. Smerte er for vores krop, hvad skyld er for vores ånd – en advarsel mod fare og en beskyttelse mod yderligere skade. Fra Frelseren og hans forsoning strømmer den lindrende balsam, der kan læge vores åndelige sår og fjerne vores skyldfølelse. Denne balsam kan dog kun anvendes gennem principperne om tro på Herren og omvendelse. Resultaterne af oprigtig omvendelse er fred, trøst og åndelig helbredelse og fornyelse.

Stavs-, missions- og distriktspræsidenter, biskopper og grenspræsidenter, der handler med myndighed i de præstedømmenøgler, de modtog, da de blev indsat, er bemyndigede repræsentanter for Forløseren, som yder nødvendig hjælp i omvendelses- og helingsprocessen. Disse ledere er lægens assistenter, der kan diagnosticere åndelige sygdomme og udskrive nødvendig medicin og behandling.

Alvorlige åndelige sår kræver både en vedholdende indsats og tid til at hele fuldstændigt. Og helingsprocessen kan i sig selv være smertefuld.

Hvor bør vi dog være taknemmelige, når vi grunder over løftet i skriften om, at Kristus skal »opstå fra de døde med helbredelse i sine vinger; og alle de, der tror på hans navn, skal blive frelst i Guds rige«.

Når vi omvender os og vender os til Herren, er det vigtigt at vi er ærlige over for os selv. Vi må gøre en indsats for at overvinde vores undskyldninger, bebrejdelser og bortrationalisering, der kan lede os væk fra virkelig at vende os til Gud.

Og når vi omvender os og vender os til Herren, må vi have oprigtig hensigt og være ærlige over for ham, hvis tilgivelse vi søger. Ægte bekendelse over for Gud, og når det er nødvendigt for præstedømmeledere, må være fuldstændig.

Nogle mennesker, der mangler en forståelse af omvendelsens natur, tror, at de kan synde på en udregnet og planlagt måde, mens de forventer, at de nemt kan bekende for deres biskop og så tage videre til templet, missionsmarken eller andre åndelige destinationer.

Som ledere i Herrens genoprettede kirke har vi en alvorlig forpligtelse til at lære medlemmerne, at de ikke må lade sig lokke af sådan falsk tankegang. Hvordan kan en person omvende sig og søge tilgivelse med oprigtig hensigt, hvis vedkommendes faktiske hensigt var at synde? Hvordan kan en person vende sig til Herren med hjertets faste forsæt, hvis omvendelsen er skødesløs, overfladisk og planlagt således, at man undgår offentlig forlegenhed? En sådan overlagt og planlagt ryggesløshed er en hån mod Kristi forsoning. Tilgivelse fra sådanne synder er mulig, men vejen, man må følge, er ikke nem, og rejsen bliver ikke kort.

I skrifterne bliver der igen og igen lagt vægt på den faste og konstante forbindelse mellem omvendelsens princip, betydningen af hellige pagter og ordinancer, Helligåndens helliggørende kraft og den vidunderlige velsignelse ved altid af bevare forladelse for sine synder.

Som medlemmer af Herrens genoprettede Kirke er vi velsignet med vores første renselse fra synd, som er forbundet med dåb og modtagelse af Helligåndsgaven. Og denne første velsignelse forøges af potentialet for en løbende renselse fra synd, der er gjort mulig gennem Helligåndens konstante ledsagelse og helliggørende kraft – han, som er det tredje medlem af Guddommen. Disse glædelige velsignelser er afgørende, fordi »intet urent kan bo hos Gud«.

Nadverordinancen er en hellig og gentagen invitation til oprigtig omvendelse og åndelig fornyelse; den er central for processen med vedvarende helliggørelse.

Selve den handling at deltage i nadveren giver ikke i sig selv forladelse for vores synder. Men hvis vi omvender os, forbereder os samvittighedsfuldt og deltager i denne hellige ordinance med et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, så har vi løftet om, at vi altid vil have Herrens Ånd hos os. Og så kan vi ved Helligåndens helliggørende kraft altid bevare en forladelse for vores synder.

Det er ikke vor himmelske Faders og hans elskede Søns hensigt, at vi kun oplever åndelig fornyelse, opfriskning og genoprettelse én gang i livet, når vi bliver døbt, modtager Helligåndsgaven og bliver bekræftet som medlemmer af Herrens genoprettede kirke. Dåb ved nedsænkning, håndspålæggelse for Helligåndsgaven og nadveren er ikke isolerede og separate ordinancer.

De er snarere elementer i et sammenhængende og supplerende mønster for forløsende udvikling. Hver på hinanden følgende pagt og ordinance højner og forstørrer vores åndelige formål, ønske og præstation.

Den rækkefølge, vi følger som disciple, er enkel og ligetil: Udøv tro på Frelseren, omvend jer, modtag essentielle pagter og ordinancer, oplev forandring, stræb efter altid at blive ved med at bevare syndsforladelse og gå trofast fremad på pagtsstien. Faderens plan, Frelserens forsoning og evangeliets første principper og ordinancer giver os den nåde, vi behøver for at udvikle os linje på linje, forskrift på forskrift mod vores evige skæbne.

Omvendelse og syndsforladelse er himmelske velsignelser, der er muliggjort ved Herren Jesu Kristi uendelige og evige sonoffer. Disse principper er virkelige, og de er sande. Jeg bærer vidnesbyrd om Frelserens guddommelighed, vitterlighed og uforlignelige kærlighed til os.