2025
Hvad ved vi om hyrderne den første jul?
Til styrke for de unge December 2025


Lige til sagen

Hvad ved vi om hyrderne den første jul?

ung kvinde

Fårehyrder [Shepherds], af Brian Call

Vi ved et par ting om hyrderne den første jul.

De opholdt sig i nærheden af Betlehem. Hyrderne befandt sig »i den samme egn«, hvor Kristus blev født (Luk 2:8). Og de var i stand til at nå Betlehem til fods, mens han stadig var der (se Luk 2:15-16).

De gjorde deres pligt. Disse hyrder »lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord« (Luk 2:8). De var gode og trofaste hyrder, ligesom Frelseren – den gode hyrde (se Joh 10:11, 14).

De kendte profetierne om Messias. De vidste tilsyneladende, hvad englen talte om, da han bekendtgjorde fødslen af »Kristus, Herren« (Luk 2:11), den Messias, der blev profeteret om i fordums tid.

De var meget ivrige. Da englen fortalte dem om »et barn … [liggende] i en krybbe« (Luk 2:12), »skyndte de sig« hen for at besøge ham (Luk 2:16).

De delte de gode nyheder. De »fortalte«, hvad de havde hørt og set angående englens budskab om Kristi fødsel (Luk 2:17).

De takkede og priste Gud. Efter alt dette »vendte hyrderne tilbage og priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set« (Luk 2:20).