Tilgivelse er løsningen

I syvende klasse var der en dreng, der mobbede mig. Han spredte forfærdelige, usande rygter om mig og fik andre til at tro, at jeg ikke var et godt menneske. Andre folk lukkede mig ude på grund af de rygter, han spredte, og selv nogle af mine venner begyndte at tro på dem. Jeg talte med mine forældre og en af mine lærere om det, men jeg var for bange til at tale med drengen om det.

I løbet af sommeren var jeg på musiklejrskole, og drengen var i samme gruppe som mig til vores lektioner. Til at begynde med var jeg ked af, at jeg skulle være sammen med ham igen. Men så besluttede jeg mig for at tale med ham. Efter den anden lektion fortalte jeg ham, at de ting, han havde sagt om mig, ikke var sande og spurgte ham, hvorfor han havde fundet på dem.

Han undskyldte og endte med at tilstå over for alle i skolen, at rygterne var falske. Og jeg tilgav ham. På musiklejrskolen inviterede jeg ham til at spille kort med mig i vores pauser, og med tiden blev vi venner.

Som medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det mit mål at være fredsstifter. Jeg forsøger at være venner med alle. Min far lærte mig om tilgivelse, og at når man omvender sig fra sine synder, siger Herren, at han »husker ikke mere på dem« (L&P 58:42). Tilgivelse kan være løsningen på så mange ting.

Jesus Kristus er den største rollemodel. Han er fuldkommen. Jeg ved, at hvis jeg følger ham, kan jeg komme ind i det celestiale rige med ham og vor himmelske Fader.