Julefreden

Det var juleaften 1914.

Den store krig – der senere blev kaldt Første Verdenskrig – havde raset i fem måneder.

I Belgien kæmpede soldater på hver sin side af krigen fra lange, smalle skyttegrave.

Området mellem dem blev kaldt »ingenmandsland.«

Tusinder af soldater på begge sider blev dræbt i disse skyttegrave eller i ingenmandsland.

Men juleaften hørte de britiske tropper tyskerne synge julesange.

Briterne begyndte også at synge.

De sang på forskellige sprog, men sangene om vor Frelsers fødsel er universelle.

Julens ånd – Jesu Kristi budskab om fred, kærlighed og tilgivelse – begyndte at overraske soldaterne på begge sider.

De fleste af dem var unge kristne mænd, der tilbragte deres første jul væk hjemmefra.

Soldaterne lagde våbnene fra sig og kravlede forsigtigt ud af skyttegravene og ind i ingenmandsland.

Ingen affyrede et skud.

Disse unge mænd – der alene var »fjender«på grund af det land de kom fra – begyndte at tale med hinanden.

De udvekslede små gaver såsom slik og souvenirs.

De sparkede en fodbold rundt.

De tog sig tid til at begrave deres døde.

Krigen måtte uundgåeligt genoptages.

Men verden vil altid huske julefreden.

Den viste, at tro på Frelseren, Jesus Kristus, kan føre til den ene ting, som alle ønsker:

Fred.