Fra UV-ugentligt
Sådan kan det at føle Guds kærlighed ændre jeres tilgang til dating
Kristuslignende kærlighed kan hjælpe os til at elske os selv, hvilket vil hjælpe os til at elske andre bedre.
Når det gælder dating, skal I starte med kærlighed.
Det lyder bagvendt, ikke? Kærligheden kommer senere!
Men mange mennesker, der ønsker at kaste sig ud i dating, har brug for at erkende, at de er elsket af vor himmelske Fader. Så står de bedre rustet til at vise kærlighed til andre.
Modtag hans kærlighed
Da jeg havde det værst i mit liv, bad jeg en inderlig bøn til vor himmelske Fader. Jeg modtog et overraskende svar: »Jeg ønsker, at du modtager min kærlighed«.
Jeg blev pludselig og fuldstændigt bevidst om hans kærlighed. Den var overalt omkring mig!
Da jeg senere læste i skrifterne om næstekærlighed og Kristi rene kærlighed, kom jeg til en ny forståelse: »Hvis I ikke nærer næstekærlighed, er I intet« (Moro 7:46). I det øjeblik indså jeg, at jeg var nødt til at modtage og dele Guds kærlighed.
Hvis I virkelig vidste, at I var elsket af Gud, ville I måske kunne møde op på en date med færre bekymringer. Måske kan I finde mere ro ved at vide, at I allerede er elsket. I stedet for at date på grund af frygt eller usikkerhed kan I føle jer følelsesmæssigt klar til at lære nogen at kende.
At føle sig elsket kan være en hjælp til at ændre den måde, man dater på. Det kan hjælpe jer til at skifte fra en selvcentreret indstilling som »Det drejer sig om, hvordan du får mig til at føle« til en kærlig, imødekommende indstilling med »Det drejer sig om, hvordan du føler«.
Kan I se forskellen på disse to indstillinger?
Guds kærlighed vil bringe tillid, ro og indsigt ind i den ofte komplicerede og forvirrende datingverden. En person, der er fyldt med Guds kærlighed, er bedre i stand til at lære dem, de dater, at kende.
Del kristuslignende kærlighed
At dele kristuslignende kærlighed kan være lidt mærkeligt i starten – mange unge voksne forventer at blive evalueret, når de er på dates, og ikke straks elsket og accepteret. Nogle tror, at de skal gøre sig fortjent til kærlighed og accept, hvilket gør kærligheden og accepten betinget og præget af betingelser.
Men I er skabt til både at være modtage og give kærlighed.
Ældste Patrick Kearon fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Vor kærlige Fader tilså skabelsen af selve denne jord i den udtrykkelige hensigt at give jer og mig mulighed … for at bruge vores gudgivne moralske handlefrihed til at vælge ham, til at lære og udvikle os, til at begå fejltagelser, til at omvende os, til at elske Gud og vores næste og til en dag at vende hjem til ham.«
Vi »vælger ham«, når vi deler hans kærlighed.
Udvis guddommelig kærlighed, når I dater
Så nu kender I styrken ved at gå på date med kristuslignende kærlighed. Men hvis I spekulerer på, hvordan I rent faktisk gør det, er her et par nyttige måder at starte på:
-
Udtryk oprigtig interesse og lyt til, hvad jeres date har at sige.
-
Udtryk taknemmelighed for jeres dates villighed til at mødes og tilbringe tid sammen.
-
Vær venlig og respektfuld under hele jeres date.
-
Hav et ønske om at udvikle næstekærlighed til andre og bed om hjælp til, at »I må blive fyldt af denne kærlighed« (Moro 7:48).
-
Vær ærlige om, hvem I er. Intet fremmer kærlighed og udvikling mere end autenticitet. Det betyder ikke, at I skal fortælle hele jeres livshistorie til alle, der vil lytte, men fortæl sandheden om jer selv, når muligheden byder sig. Lad være med at lyve om at kunne lide sushi, hvis I hader det, eller at foregive at være rolige, når I i virkeligheden er nervøse, eller at forestille at være nogen, I ikke er. Ærlighed tiltrækker ærlighed. Guddommelig kærlighed vil give jer modet til at være jer selv.
Ældste Ulisses Soares fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Et af de mest tydelige tegn på, at vi nærmer os Frelseren og bliver mere som ham, er den kærlige, tålmodige og venlige måde, hvorpå vi behandler vores medmennesker, uanset situationen«.
Når I øger jeres evne til at føle kærlighed og næstekærlighed over for jer selv og andre, vil I blive bedre Jesu Kristi disciple. Jeres kærlighed vil flyde over, og jeres relationer vil være præget af kristuslignende kærlighed.