En bøn i mit hjerte

Illustration: Allen Garns

Da jeg gik i folkeskole, rakte min mor mig altid min madpakke, kyssede mig på panden og sagde: »Gør dit bedste i dag, og husk at have en bøn i dit hjerte.« Hun sagde det samme hver morgen også hele vejen igennem gymnasiet.

Faktisk var »bevar en bøn i dit hjerte« det sidste, hun sagde til mig, før jeg gik ombord på flyet for at tage afsted på min toårige mission til Florida. Jeg blev så vant til at høre det, at jeg ikke tænkte så meget over det, mens jeg voksede op. Jeg tænkte, at det bare var noget, hendes generation altid sagde, ligesom: »Hav en god dag.«

Som fuldtidsmissionær lærte jeg at tale lidt spansk, mens jeg tjente i Miami i Florida i USA. Jeg opdagede, at vores nye venner, mange fra Cuba og Puerto Rico, var ligesom min mor. Hver familie, vi besøgte, sendte os afsted med et lignende hjerteligt ønske: »Vaya con Dios« (Gå med Gud).

Da jeg endelig begyndte at forstå, hvad min mor mente, begyndte jeg at lede efter måder, hvorpå jeg virkelig kunne bevare en bøn i mit hjerte. Da jeg gjorde det, voksede min taknemmelighed for vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Jeg oplevede en dybere styrke til at holde ud i tider med prøvelser og modgang. Jeg følte en større kærlighed til mine forældre og en påskønnelse af de ofre, de havde bragt for mig.

En dag læste jeg om Frelserens besøg hos nefitterne efter hans opstandelse. På den anden dag af hans besøg hos dem »befalede han sine disciple, at de skulle bede.« Mens de bad, bad Frelseren også og udtalte »store og forunderlige« ord. Da han var færdig, befalede han mængden, »at de ikke skulle høre op med at bede i hjertet« (3 Ne 19:17, 34; 20:1).

En måde at gøre det på er at tænke på bøn som en billedramme, der omgiver vores daglige aktiviteter. Disse rammer af bøn, forenet med kærlighed og taknemlighed, hjælper os til at fokusere på Frelseren og at holde vores pagter.

Jeg er taknemmelig for min mors daglige råd om »ikke at holde op med at bede« i mit hjerte. Det har gjort en forskel i mit liv.