Få del i den guddommelige natur

I det førjordiske råd præsenterede vor himmelske Fader sine åndelige børn for sin plan for deres evige udvikling og lykke.

»Vi vil danne en jord, hvorpå disse kan bo.

Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem;

og de, der består deres første prøvestand, skal gives mere; og de, der ikke består deres første prøvestand, skal ikke få herlighed i det samme rige som dem, der består deres første prøvestand; og de, der består deres anden prøvestand, skal få tildelt herlighed på deres hoved for evigt og altid.

Og Herren sagde: Hvem skal jeg sende? Og en, der var Menneskesønnen lig, svarede: Her er jeg, send mig. Og en anden svarede og sagde: Her er jeg, send mig. Og Herren sagde: Jeg vil sende den første.

Og den anden blev vred og bestod ikke sin første prøvestand, og den dag fulgte mange efter ham« (Abr 3:24–28).

Bemærk, at der kun blev præsenteret én plan i det førjordiske råd – Faderens plan. Vor himmelske Fader stillede ikke spørgsmålet: »Hvad skal vi gøre?« Han søgte ikke forslag, indhentede ikke idéer og bad ikke om alternativer. I stedet fremlagde han de grundlæggende elementer i sin plan og spurgte: »Hvem skal jeg sende?« Essensen af dette spørgsmål handlede om, hvem der skulle sendes for at opfylde vilkårene og betingelserne i hans plan.

Konsekvenserne af modstanderens oprør er også beskrevet i skrifterne.

»Derfor, fordi Satan satte sig op mod mig og stræbte efter at tilintetgøre menneskets handlefrihed, som jeg, Gud Herren … havde givet det, og også fordi jeg skulle give ham min egen magt, foranledigede jeg ved min Enbårnes magt … , at han skulle styrtes ned.

Og han blev Satan, … ja, djævelen, faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til min røst« (Moses 4:3-4; fremhævelse tilføjet).

Lucifer præsenterede ikke en plan, der blev nedstemt af et flertal af deltagerne i det førjordiske råd. Han er ikke en sympatisk figur, der tabte et valg. Han gjorde oprør! Stolthed, arrogance og selviskhed motiverede hans oprør mod Faderens plan.

Planen beskriver Faderens og Sønnens gerninger, som gør det evige livs velsignelser tilgængelige for hele menneskeheden.

Jesu Kristi evangelium udgør den måde, hvorpå vi kan modtage de velsignelser, der er lovet i Guds plan, ja, de læresætninger, principper, ordinancer og pagter, som mænd og kvinder må tro på og følge. »[Der er] ikke givet noget andet navn under himlen, hvorved mennesket kan blive frelst, end denne Jesus Kristus« (2 Ne 25:20). Sandelig, Herren Jesus Kristus er »vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved [ham]« (Joh 14:6; fremhævelse tilføjet).

Præsident Russell M. Nelson har forklaret:

»Planen nødvendiggjorde skabelsen, og den fordrede så til gengæld både faldet og forsoningen. Dette er planens tre grundlæggende bestanddele. Skabelsen af en paradisisk jord kom fra Gud. Jordelivet og døden kom ind i verden ved Adams fald (se 2 Ne 2:25; Moses 6:48]. Udødelighed og muligheden for evigt liv blev tilvejebragt ved Jesu Kristi forsoning [se 2 Ne 2:21-28] …

Vi kommer til jorden for en kort periode, udholder vores fristelser og prøvelser og forbereder os på at gå fremad og opad til en herlig hjemkomst [se Sl 116:15; Alma 42:8]. Vore tanker og gerninger vil [i jordelivet] helt sikkert være mere meningsfulde, hvis vi forstår Guds plan og er taknemmelige for og lydige mod hans befalinger« [se L&P 59:20-21].«

Vi lærer vigtige sandheder ved at finde og studere de mange forskellige titler, som Faderens plan har i Mormons Bog: Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Overvej for eksempel følgende udvalgte eksempler på titler:

»Den store skabers barmhjertige plan« (2 Ne 9:6).

»Vor Guds plan« (2 Ne 9:13).

»Frelsesplanen« (Jar 1:2; Alma 24:14).

»Forløsningsplanen« (Alma 12:25, 26, 30, 32, 33; 42:11, 13).

»Genoprettelsesplanen« (Alma 41:2).

»Planen for lykke« (Alma 42:16).

»Barmhjertighedens store plan« (Alma 42:31).

Hver af disse titler hjælper os til bedre at forstå de dyrebare løfter i Faderens plan og beriger vores syn på formålet med og meningen med vores jordiske liv.

Det er værd at bemærke, at den mest brugte titel for Guds plan i Mormons Bog fokuserer på den forløsning, der er muliggjort gennem Jesu Kristi forsoning.

Alma erklærede: »Hvis det nu ikke havde været for den forløsningsplan, der var lagt fra verdens grundlæggelse, kunne der ikke have været nogen opstandelse fra de døde, men der blev lagt en forløsningsplan, som skal tilvejebringe de dødes opstandelse.« (Alma 12:25).

Han formanede også: »Begynd at tro på Guds Søn, at han vil komme for at forløse sit folk, og at han skal lide og dø for at sone for deres synder, og at han skal opstå igen fra de døde, hvilket skal tilvejebringe opstandelsen, så alle mennesker skal stå foran ham for at blive dømt efter deres gerninger på den yderste og dommens dag« (Alma 33:22).

Vores sjæl bør svulme af taknemlighed, når vi overvejer Guds store plan for frelse, forløsning, genoprettelse, barmhjertighed og lykke. Kundskab om hans plan giver et værdifuldt perspektiv, beriger vores glæder og styrker os til at overvinde vores udfordringer og modgang.

Vor himmelske Fader længes efter, at vi vender hjem til ham. Han indbyder os og lover velsignelser, men han vil aldrig tvinge, presse eller begrænse vores udøvelse af den moralske handlefrihed, han har givet os. Vi må handle og vælge at vende tilbage til ham ved at følge hans elskede Søns eksempel.

Hans hånd er stadig strakt ud [His Hand Is Stretched Out Still], af Elizabeth Thayer

»Vejen er beredt, og hvis vi vil se op, kan vi leve for evigt« (Alma 37:46; fremhævelse tilføjet).

Jeg vidner med glæde om, at vor himmelske Fader er ophavsmand til den guddommelige plan for sine børn. Jesus Kristus er vor Forløser og Frelser. Og som en af Herrens apostle i de sidste dage vidner jeg om, at han virkelig er »vejen og sandheden og livet« (Joh 14:6; fremhævelse tilføjet).