»Jeg har ikke brug for andet«, Liahona, dec. 2025.
Sidste dages hellige røster
Jeg har ikke brug for andet
Min mor havde intet som barn, men hun havde alt, hvad der betød noget, da hun gik bort.
Illustration: Caitlin Droubay
Da min mor var ni år gammel, forlod hendes stedfar familien i december måned for at søge arbejde. Han efterlod min mormor, min mor og min mors lillebror uden penge, uden mad, uden juletræ, uden gaver. Som min mor sagde: »Vi havde intet.«
Min mor gik en tur den juleaften. Hun husker, at hun så gennem vinduet i et af naboernes huse og så glade, smilende børn omkring et juletræ med gaver og familiemedlemmer omkring sig. Mor græd, da hun fortalte om det minde, før jul et par år inden hun gik bort. Det var blot en af mange juleaftener, hvor hun ikke havde noget.
Lad os springe frem til 1969, 14 år efter mine forældre var blevet gift. Vi boede i en lille by i det centrale Californien i USA. Det var der, to fuldtidsmissionærer bankede på vores dør og bragte os Jesu Kristi gengivne evangelium. Et år senere blev mine forældre beseglet til hinanden i templet i Oakland i Californien, og mine to brødre og jeg blev beseglet til dem.
For mine forældre fulgte mange år som disciple, herunder at tjene i mange kirkekaldelser, tjene utallige andre, styrke deres vidnesbyrd på en mission i Florida, glæde sig over deres voksende antal efterkommere og sole sig i de velsignelser, der kommer af »glæde i Jesus Kristus« og medlemskab af »glædens kirke«.
Kort tid efter min fars død i 2018 skrev min mor et julebrev til sine børn, hvor hun opremsede de velsignelser, der havde gjort hendes liv fuldt og rigt.
»Når jeg har stille stunder, kommer tanker og minder til mig – om alt det, jeg har fået,« skrev hun. Blandt de gaver, hun havde modtaget, nævnte hun »en evig ægtemand« og en familie, der kan være sammen for evigt i Faderens og Sønnens nærhed; det gengivne evangelium; levende profeter og apostle; sidste dages skrifter; Helligåndsgaven; et vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus; og »denne særlige tid til at fejre hans fødsel«.
Da min mor var barn, havde hun intet. Da hun døde, havde hun alt, hvad der betød noget.
»I og evangeliet er mit liv«, sluttede hun. »Jeg har ikke brug for andet. Glædelig jul. Jeg elsker jer for evigt.«