Svar på det store spørgsmål: Hvad mener I om Kristus?

Synet beskrevet i Lære og Pagter 76 understreger vigtige sandheder om Jesus Kristus:

• »Herren er Gud, og der er ingen anden frelser end ham« (v. 1).

• Han er »barmhjertig og nådig mod dem, der frygter [ham], og finder glæde i at ære dem, som tjener [ham] i retfærdighed« (v. 5).

• »Han kom til verden … for at bære verdens synder og for at helliggøre verden og at rense den for al uretfærdighed; for at alle, som Faderen havde givet i hans magt og skabt ved ham, kunne blive frelst ved ham« (v. 41-42).

• Og Jesus Kristus udvirkede til sidst »denne fuldkomne forsoning ved udgydelsen af sit eget blod« (v. 69).

Joseph og Sidney vidner frimodigt Jesu Kristi eksistens og betydning:

»Han lever!

For vi så ham, ja, ved Guds højre hånd, og vi hørte røsten aflægge vidnesbyrd om, at han er Faderens Enbårne —

at ved ham og gennem ham og af ham, bliver og blev verdenerne skabt, og deres indbyggere er født som Guds sønner og døtre« (v. 22-24).

Jesus Kristus vil frelse »alle undtagen [fortabelsens sønner]« (L&P 76:44). De har til fulde besvaret spørgsmålet: »Hvad mener I om Kristus?« ved at afvise Helligånden og fornægte og trodse Jesus Kristus og hans magt, efter han blev åbenbaret for dem (se v. 43). Dermed har de »korsfæstet ham for sig selv og åbenlyst gjort ham til skamme« (v. 35).

Hvordan besvarer folk i det telestiale rige spørgsmålet: »Hvad mener I om Kristus?« De vælger at afvise evangeliet og »vidnesbyrdet om Jesus« (L&P 76:82, 101), og de afviser hans befalinger, idet de er »løgnere og troldmænd og ægteskabsbrydere og horkarle« (v. 103).

Ikke desto mindre modtager de en opstandelse og en grad af herlighed, der »overgår al forstand« (v. 89). De adlyder mindst én lov i det telestiale rige (se L&P 88:36), der kræver, at alle skal »bøje knæet, og hver tunge skal bekende ham, som sidder på tronen for evigt og altid« (L&P 76:110).

Hvordan reagerer folk i det terrestriale rige på spørgsmålet: »Hvad mener I om Kristus?« Selvom de har et »vidnesbyrd om Jesus«, er de »ikke tapre« i det; »derfor får de ikke kronen over vor Guds rige« (v. 79). De bliver velsignet som »dem, som modtager af Sønnens nærvær, men ikke af Faderens fylde« (v. 77).

Jesus Kristus og hans evigtvarende evangelium udfordrer os til ikke blot at vide, men også til at handle og blive. For at modtage Faderens og Sønnens fylde skal man modtage tempelordinancer og være trofast mod disse pagter. Profeten Joseph Smith tydeliggør: »Hvis en mand får en fylde af Guds præstedømme, skal det ske på samme måde, som Jesus Kristus fik det, og det var ved at holde alle befalingerne og adlyde alle Herrens hus’ ordinancer.« Terrestriale væsener er uvillige til at modtage Faderens fylde.

Hvordan reagerer folk i det celestiale rige på spørgsmålet: »Hvad mener I om Kristus?« De modtager »vidnesbyrdet om Jesus«; de tror »på hans navn«, de bliver »døbt i lighed med hans begravelse ved at blive begravet i vandet i hans navn« (v. 51). De holder »hans befalinger [for at] kunne blive tvættet og renset for alle deres synder og modtage den hellige Ånd ved håndspålæggelse af den, der er ordineret og beseglet til denne magt« (v. 52). De »sejrer ved tro [på Herren Jesus Kristus] og bliver beseglet ved forjættelsens hellige Ånd« (v. 53). De bliver »gjort fuldkomne ved Jesus, den nye pagts formidler, som udvirkede denne fuldkomne forsoning ved udgydelsen af sit eget blod« (v. 69).

Jesus Kristus forstår sin rolle i vor himmelske Faders plan for lykke: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14:6). Ingen modtager celestial herlighed eller Faderens fylde uden at acceptere alt, hvad Frelseren tilbyder gennem sin forsoning (se L&P 84:37-38): Hans kærlighed, kraft, barmhjertighed, godhed, tjenere, retfærdighed, befalinger, ordinancer og pagter.

Præsident Russell M. Nelson har understreget Jesu Kristi kirkes rolle i at hjælpe Guds børn med at få evigt liv: »Kirkens mål har længe været at hjælpe alle medlemmer til at øge deres tro på vor Herre Jesus Kristus og på hans forsoning, at hjælpe dem med at indgå og holde deres pagter med Gud og at styrke og besegle deres familie.«

Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til at gøre det celestiale rige til vores evige mål og »nøje overveje, hvor hver af [vores] beslutninger, mens [vi] er her på jorden, vil stille [os] i den næste verden«. Ved at følge denne opfordring vil vi være beredt til at besvare det store spørgsmål: »Hvad mener I om Kristus?«

Synet om herlighedsgraderne forsikrer os ikke blot om, at handlefriheden er virkelig, men også at valg virkelig betyder noget. Det minder os også om, at vi på grund af Jesus Kristus er »forløst fra faldet« og er »blevet frie for evigt … til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller at vælge fangenskab og død« (2 Ne 2:26-27). Hvad vælger vi? Vores fremtid i dette liv og vores evige skæbne er lige så strålende som vores tro på Jesus Kristus.