»Frelserens kærlighed og omsorg for den enkelte«, Liahona, juli 2025.
Frelserens kærlighed og omsorg for den enkelte
Vi er blevet bedt om at elske og drage omsorg for hinanden, ligesom Jesus Kristus gør – en for en.
Illustration: Alex Nabaum
Kort tid efter min dåb i august 1984 hørte jeg om en sjov komsammen, hvor der skulle spilles musik og grilles, ikke langt fra, hvor jeg boede i Kwekwe i Zimbabwe. Mine venner og jeg glædede os til at tage af sted, men det var om søndagen. Min venner var ikke medlemmer af Kirken.
Jeg sagde til dem: »Jeg tager i kirke, men sniger mig ud efter nadvermødet, og så kommer jeg derhen.«
Mine venner, som kendte min svaghed, sagde: »Hvis du gør det, går du glip af det hele. Når du endelig kommer, så er grillfesten forbi.«
Jeg skulle træffe et valg. Skal jeg tage i kirke eller til grillfest? Jeg valgte grillfesten, men søndag morgen fandt jeg ud af, at den var blevet aflyst. På det tidspunkt var det for sent at tage til kirke, så jeg blev bare på mit lille lejede værelse.
Tidligt på eftermiddagen hørte jeg en stemme: »Bor Eddie Dube her?«
Det var min grenspræsident, John Newbold, med hans hustru, Jean. Jeg havde lyst til at gemme mig under min seng! Men før jeg kunne nå at gøre noget, stod de ved det gardin, der adskilte mit værelse fra resten af huset.
»Åh, Eddie,« sagde de, »vi savnede dig i kirken i dag.«
Vi talte sammen et stykke tid, og da de var gået, blev deres venlige ord: »Eddie, vi savnede dig«, ved med at køre rundt i mine tanker. Jeg er taknemmelig for John og Jean Newbold. Siden den dag er jeg blevet velsignet, fordi de hjalp mig til personligt at se vor Frelser Jesu Kristi kærlighed og omsorg for den enkelte.
En for en
Jesus kom som et opstandent væsen til nefitterne, efter han havde været hos Faderen. Han kom for at trøste folket. Han indbød dem kærligt:
»Rejs jer, og kom hen til mig, så I kan stikke jeres hænder i min side, og så I også kan føle naglemærkerne i mine hænder og i mine fødder, så I kan vide, at jeg er Israels Gud og hele jordens Gud og er blevet slået ihjel for verdens synder …
Og dette gjorde de, idet de kom frem en efter en, indtil de alle var kommet frem, og med deres egne øjne så og med deres egne hænder følte og med vished vidste og aflagde vidnesbyrd om, at det var ham, om hvem det var skrevet af profeterne, at han skulle komme« (3 Ne 11:14-15; fremhævelse tilføjet).
Senere bad Frelseren dem om at bringe alle, der var syge, skadede eller »plaget på anden måde … og han helbredte dem hver og en, efterhånden som de blev ført frem for ham« (3 Ne 17:7, 9; fremhævelse tilføjet). Derefter »tog [han] deres små børn, et efter et, og velsignede dem og bad til Faderen for dem« (3 Ne 17:21; fremhævelse tilføjet).
At forestille sig, at der var 2.500 mennesker samlet der, fylder mig med ydmyghed (se 3 Ne 17:25). Eftersom jeg er født og opvokset i Afrika, forestiller jeg mig ofte Frelseren stående i den klare sol, hvor han venter på at helbrede, trøste, opmuntre og vise kærlighed til alle, der kommer til ham. Som hans disciple er vi blevet bedt om at drage omsorg for dem omkring os, som han gør – en for en.
Gå med tro
Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorumspræsidentskab i jeres menighed har med biskoppens eller grenspræsidentens godkendelse tildelt jer enkeltpersoner og familier at drage omsorg for. Nogle af dem kender I måske knap nok. I er måske nervøse for at besøge, ringe eller endda at sende en sms til dem. I bekymrer jer måske om, at de ikke vil have jer indenfor i deres hjem. Men jeres ledere har bønsomt overvejet, hvad denne opgave kan betyde for jer og de velsignelser, den kan bringe jer og de familier, I drager omsorg for. Så gå med tro.
For nogle år siden tog jeg med en stavspræsident i det sydøstlige USA hen for at besøge flere familier inden en stavskonference. Da vi ankom til et hus, kom en mand i lurvet tøj hen til os.
»Hvad vil I?«, råbte han »Jeg vil ikke have, at folk kommer hjem til mig!«
Jeg blev bekymret, da mandens opførsel blev truende. Jeg ville gribe fat i stavspræsidenten og løbe tilbage til bilen! Men stavspræsidenten var rolig. »Det må du undskylde,« sagde han. »Vi troede, at din biskop havde fortalt dig, at vi kom.«
Mens de talte, følte jeg Ånden meget stærkt. Jeg samlede mod til mig, gik hen til manden og sagde: »Kære bror, præsident Thomas S. Monson [han var profet på det tidspunkt] har givet mig til opgave at komme her. Vi er her for at besøge dig. Jeg overbringer profetens kærlighed til dig.«
Jeg så manden i øjnene og så, at han var ved at få tårer i øjnene. Han begyndte at dele sine udfordringer med os. Hans hustru led af depression. Han havde lige mistet sit job. Han havde ikke mad nok til at give sine børn noget at spise. Stavspræsidenten forsikrede manden om, at Kirken ville hjælpe ham og hans familie. Vi havde et hyggeligt besøg.
Flere uger senere bad jeg stavspræsidenten om en opdatering. Han fortalte mig, at denne brors biskop og menighedsrådet hjalp ham, og at han og hans hustru, der ikke var medlem af Kirken, begyndte at mødes med missionærerne.
Omsorg begynder med at række ud til andre med tro og kærlighed. Når vi går med tro og stoler på Herren, kan vi søge åbenbaring fra ham angående hans planer og formål med vores forhold til hvert af hans børn. Han vil hjælpe os til at vide, hvad vi skal sige og gøre, og vejlede os i, hvordan vi »bærer hinandens byrder, så de bliver lette«, »sørger med dem, der sørger … og trøster dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:8-9). Når vi gør det, vil vi erfare, hvor meget Frelseren virkelig elsker den enkelte.
Stor skal jeres glæde være
Den dag i dag er jeg stadig i kontakt med John og Jean Newbold. I alle disse år har jeg følt glæde på grund af den kærlighed, de viste mig. Og de har følt glæde ved at se mig udvikle mig i evangeliet. Det er det, der kan ske, når vi drager omsorg – vi og dem, vi tjener, kommer tættere på hinanden og bliver mere knyttet til Frelseren.
Frelseren sagde: »Husk, at sjæles værdi er stor i Guds øjne …
Og dersom I skulle arbejde alle jeres dage med at råbe omvendelse til dette folk og kun føre én sjæl til mig, hvor stor skal da ikke jeres glæde være sammen med ham i min Faders rige!« (L&P 18:10, 15; fremhævelse tilføjet).
Hvis omsorg ikke har været en prioritet for jer, har præsident Russell M. Nelson sagt, at »vi kan alle gøre det bedre og være bedre end nogensinde før«. Jeg opfordrer jer til at ændre jer og vende et nyt blad. Jeg lover, at når I engagerer jer i omsorgsindsatsen, vil I finde løsninger på de udfordringer, I står over for lige nu.
Frelserens løfte holder: »Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det« (Matt 16:25).
Med Frelserens hjælp kan I blive den slags omsorgsbror eller -søster, som han har brug for, at I er, for at I kan gøre en forskel i vor himmelske Faders børns liv – de er dyrebare hver og en.