Til styrke for de unge
En påske centreret om Frelseren
Til styrke for de unge Marts 2026


En påske centreret om Frelseren

Og et påskecentreret liv

Vi kan alle få adgang til Frelserens kraft til trøst og forandring.

ung mand

Fotos: Janae Bingham

I seminar talte vi om, hvad påsken virkelig betyder, og hvordan vi bør fejre den. Den handler ikke kun om slik og påskeharen – den handler om Frelseren. Jeg spurgte mig selv: »Hvilke påsketraditioner kan jeg begynde på derhjemme, der retter mit fokus mere på Frelseren?«

Jesus Kristus

Jeg kan godt lide at bygge ting med LEGO.® Jeg fandt et billede af Frelseren fra Evangelisk Bibliotek på nettet og fik det omdannet til LEGO-instruktioner. Jeg arbejdede med LEGO-billedet, mens jeg lyttede til generalkonferencen. Da jeg var færdig, hang jeg det op derhjemme.

familie ved et bord

Uddeling af Frelser-figurer

Jeg købte også en stor kasse med figurer af Jesus Kristus til påske. Først ville jeg gemme dem på hele min skole. Men da folk i skolen så æsken, spurgte de, om de måtte få en figur. Lærerne begyndte også at spørge. Og så bad børn, som jeg aldrig havde troet ville ønske sig en figur af Jesus, om en. Så jeg delte dem ud til alle, jeg mødte.

ung mand, der spiller kontrabas

Frelseren var ikke bange for at tale med nogen, selv ikke de mest udstødte i hans samfund. Han var venner med dem. Han tilbragte tid sammen med dem. Han spiste sammen med dem. At dele figurerne ud lærte mig at være mere udadvendt, ligesom Frelseren var. Det lærte mig også, at uanset hvem man er, uanset hvad man mener, man har gjort, så er der altid plads til Jesus Kristus i ens liv.

Forandring gennem Frelseren

Hele mit liv har jeg spekuleret på, hvordan jeg får adgang til Frelserens forsoning. Men denne påske lærte jeg, at hvis jeg ændrer mit liv for at blive mere som Frelseren, så virker hans forsonende nåde i mit liv. Og hvis jeg hver dag prøver at ændre de små ting, så begynder jeg at blive bedre.

I nogle få år kæmpede jeg med brug af pornografi. Efter en lektion i seminar blev jeg inspireret til at tale med min biskop. Det var meget lettere at begynde at overvinde min kamp, da jeg endelig fortalte det til min biskop og mine forældre, for det er virkelig hårdt at gå igennem det alene.

ung mand beder

Jeg begyndte at prøve at bede og læse i skrifterne hver dag, og jeg prøvede at være venligere i skolen. Det hjalp mig, fordi jeg fokuserede mere på Frelseren end på mine synder. Jeg vendte mig mere mod ham end mod det, jeg havde været tidligere.

Gennem Jesu Kristi forsoning har jeg overvundet min kamp med pornografi. Jeg er blevet mere som den, Gud har brug for, at jeg er. Nu er jeg i stand til at velsigne nadveren, fordi Frelseren forandrer mig og renser mig. Jeg er taknemmelig for at være værdig til at bruge præstedømmet til at velsigne dem omkring mig.

familie studerer skrifterne

Forbinder påsken til mig

I år havde jeg en virkelig sej oplevelse i seminar, da vi talte om Frelserens offer. Jeg tænkte på, at mens han led, kunne han have stoppet det når som helst. Men så forestillede jeg mig, at han tænkte: »Nej, jeg er nødt til at blive ved med at gøre det her. Jeg er nødt til at gøre det for Ben. Han har brug for det.« For mig skabte den tanke virkelig forbindelse mellem mit forhold til Frelseren og påsken.

familie

Næste påske vil jeg sandsynligvis arbejde på et andet LEGO-billede af Jesus. Jeg vil helt sikkert dele flere figurer ud. Uanset hvad, vil jeg tænke på Kristi lidelser og hans forsoning for mig. Takket være ham kan jeg omvende mig fra mine synder og komme tilbage til ham og vor himmelske Fader en dag.

Jeg ved, at Frelseren levede og døde for hver eneste af os personligt, og at han ved, hvem vi er, og hvad vi har brug for. Hvis vi virkelig prøver, kan vi få adgang til hans trøst og forandringskraft, og vi kan blive bedre mennesker.

Forfatteren bor i Idaho i USA.