En tur til templet

Illustration: Katelyn Budge

Der var en tid, hvor jeg ikke kom i templet i omkring seks år. Disse år var de mørkeste øjeblikke i mit liv, fordi jeg også mistede min mor i denne periode. Jeg ville gerne i templet, men det lå omkring en time fra mit hjem, og jeg havde ingen penge til transport og ingen til at køre mig.

Sidste år blev jeg så kaldet som Unge Kvinders klassepræsident. Da min leder i Unge Kvinder bad mig om hjælp med at planlægge årets aktiviteter, fortalte jeg hende, at det første, vi skulle gøre, var at tage til templet som klasse. Da jeg fortalte det til de unge kvinder, blev de meget begejstrede! For de fleste af dem ville det blive første gang, de var der. Jeg bad og fastede så meget, mens vi forberedte os på turen. Jeg ønskede ikke, at der var noget, der skulle gå galt.

I templet følte jeg mig lettet for alle byrder. Jeg lovede at besøge templet oftere. Det var sådan en smuk oplevelse og velsignelse. Jeg var begejstret over, at jeg og andre unge tog del i vor himmelske Faders store værk.

Jeg ved, at templet er Herrens hellige hus, hvor hellige ordinancer udføres. Der kan vi komme til vor himmelske Fader i bøn, og han vil rette op på ting, når han finder, tiden er ret, og fylde os med kærlighed og give os evig fred. Jeg ved, at når vi ser hen til Kristus, vil vi se de mirakler, vi har brug for. Vi er elskede børn af vor himmelske Fader, og han har et stort værk for os – at indsamle Israel på begge sider af sløret.