Skjulte skatte
Find Frelserens forsoning i Det Gamle Testamente
Se nøje efter; lær indgående.
Nogle mennesker tror måske, at Det Gamle Testamente, som blev skrevet, før Frelseren blev født, og som ikke nævner Jesus Kristus ved navn, ikke har meget at sige om påsken. Men som Mormons Bog tydeliggør, så havde folk i fordums tid også tro på Frelseren og kendte til ham (se Jakob 4:4).
Israelitterne blev undervist om, at formålet med moseloven var at pege dem mod Kristus. Da de for eksempel blev helbredt for giftige slangebid ved at se på kobberslangen, som Herren havde givet Moses instruks om at lave, lærte Moses dem, at den var et symbol på Frelseren, der ville komme og frelse dem fra deres synder (se 4 Mos 21:7-9; Alma 33:18-20).
Desværre mangler meget af den klarhed i den Bibel, vi har i dag, på grund af ændringer – både bevidste og utilsigtede – gennem århundreder (se 1 Ne 13:23-27).
Men hvis man ser godt efter, kan man stadig finde mange henvisninger til Frelseren og hans forsoning i Det Gamle Testamente. Lad os tale om nogle af dem!
Palmesøndag, Getsemane og retssagen
»Din konge kommer til dig, retfærdig og sejrrig, sagtmodig, ridende på et æsel, på en æselhoppes føl« (Zak 9:9).
Dette blev opfyldt på det, der i dag kaldes palmesøndag, syv dage før påske, da Jesus red triumferende ind i Jerusalem (se Matt 21:15).
»Det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud« (Es 53:4).
I Getsemane led Frelseren for alle synder – og følte alle de sorger, smerter, sygdomme og lidelser – som hver eneste person, der nogensinde har levet eller vil komme til at leve på jorden, oplever. Derfor ved han, hvordan han kan trøste os i vores prøvelser (se Alma 7:11-13; se også Matt 8:17).
»Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund» (Es 53:7).
Jesus forblev tavs, da ypperstepræsten udspurgte ham (se Mark 14:60-61).
Korsfæstelsen
»En flok af forbrydere står omkring mig; de har gennemboret mine hænder og fødder« (Sl 22:17).
»De deler mine klæder mellem sig, de kaster lod om min klædning« (Sl 22:19).
»De gav mig malurt at spise og eddike til at slukke min tørst« (Sl 69:22).
Korsfæstelse var en almindelig henrettelsesmetode på den tid, men de romerske soldater var særligt grusomme i deres hån og pinsel af Frelseren (se Joh 19:1-3; Matt 27:34-35, 48).
Opstandelsen
»Døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt« (Es 25:8).
»Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden. Når min hud er skrællet af, når mit kød er tæret bort, skal jeg skue Gud« (Job 19:25-26).
Herren Jesus Kristus opstod. Han lever nu! Utallige skriftsteder og vidnesbyrd bekræfter dette. Desuden vidste vor himmelske Fader fra begyndelsen, at vi ville få brug for en Frelser, og han har lige siden Det Gamle Testamentes tid forberedt sine børn på at modtage Frelseren.