Til styrke for de unge
Vores påske – nadveren
Til styrke for de unge Marts 2026


Kom og følg mig

2 Mosebog 12

Vores påske – nadveren

Der er en rød tråd mellem den gamle jødiske påskefest og vores ugentlige nadver.

ung kvinde

Illustrationer: Alyssa Tallent

Før de fordums israelitter kunne slippe ud af trældom i Egypten, blev de bedt om at adlyde specifikke instrukser fra Herren, så dødens engel ville skåne dem eller forbigå dem (se 2 Mos 12). Efter israelitterne havde forladt Egypten, holdt de hvert år en fest, der blev kaldt påskehøjtiden, for at mindes, hvordan Herren havde udfriet sit pagtsfolk.

I den sidste uge af sit jordiske liv deltog Jesus Kristus i et påskemåltid. I dag kalder vi det måltid for den første nadver. Frelseren benyttede lejligheden til at indstifte nadverordinancen, som vi nu deltager i hver uge. (Se Matt 26:26–28; Luk 22:19–20; L&P 20:77, 79).

Her er to røde tråde, der forbinder den første påskefest, den første nadver og nadveren i dag, som kan hjælpe os til at huske vores udfrielse gennem Frelseren.

dørkarm ved påsken
Det sidste måltid
nadverbrød og vand

Brødet

Den jødiske påske: I syv dage spiste israelitterne usyret brød (som både er hurtigere at lave og mindre tilbøjeligt til at mugne og rådne).

Den første nadver: Jesus Kristus velsignede og brød påskefestens usyrede brød, og han gav det til disciplene. Han bad dem spise det til erindring om sit legeme, som han vidste snart ville blive sønderrevet og han ville dø, men opstå igen.

Nadveren i dag: Vi spiser brød til erindring om Jesu Kristi legeme.

Jesus Kristus er livets brød. Gennem hans opstandelse vil vi alle opstå med fuldkomne, uforgængelige og udødelige legemer. Han udfrier os fra døden.

Lammets blod

Påskefesten: Det jødiske påskelam var et lydefrit, etårigt vædderlam. Det blev slået ihjel, og dets blod blev samlet i en skål. Isop (en urt) blev dyppet i skålen og brugt til at sprede blodet omkring husets ydre dørkarm. Dette var det ydre tegn, der identificerede Herrens pagtsfolk, der skulle forbigås af dødens engel, så de kunne blive udfriet af trældom i Egypten.

Den første nadver: Jesus Kristus brugte vin til at repræsentere sit blod. Han bad sine disciple om at drikke det til erindring om sit blod, der ville blive udgydt for dem til syndernes forladelse og som en del af en ny pagt.

Nadveren i dag: Vi drikker vand til minde om Jesu Kristi blod.

Jesus Kristus er Guds Lam. Hans blod blev udgydt, da han led for vores synder og skrøbeligheder. Hans blod – hans offer – renser os. Han udfrier os fra synd.