Selv erfare det

For nylig så jeg mine ældre søskende vælge hver deres vej. Min bror forberedte sig på at tage på mission. På den anden side trak min søster sig helt væk fra kirken. Hendes beslutning forvirrede mig, og i et stykke tid vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til den.

Jeg indså, at min tro ikke var noget, jeg havde valgt – det var noget, jeg var vokset op med. Jeg havde brug for selv at finde ud af, hvad jeg virkelig troede på. Troede jeg på evangeliet, fordi det var sandt, eller fordi det var alt, jeg nogensinde havde lært? Og kunne jeg stadig være et godt medlem af Kirken, selvom jeg havde spørgsmål?

Jeg vendte mig til skrifterne med en ny beslutsomhed. Jeg begyndte at læse med spørgsmål i tankerne, mens jeg søgte efter svar og forståelse. Jeg indså, at det at stille spørgsmål om min tro ikke betød, at jeg mistede troen. I stedet betød det, at jeg kunne opbygge et dybere, mere personligt fundament.

At opbygge et vidnesbyrd er ikke noget, man gør én gang for alle. Det er en livslang proces, hvor man stiller spørgsmål, søger og bekræfter. Jeg har følt Ånden vidne for mig om, at evangeliet er sandt, men jeg har også oplevet tidspunkter, hvor jeg har følt mig langt væk fra Gud. Tro er ikke statisk; vi må dagligt nære den gennem bøn, skriftstudium og tjeneste.

At vokse op i Kirken har givet mig et fundament, men det er op til mig at bygge videre på det. Når vi fortsætter med at vende os til Herren, vil han styrke vores tro og hjælpe os med at navigere gennem livets usikkerheder.