Til styrke for de unge
Et nyt år
Til styrke for de unge Januar 2026


Et nyt år

Emily Belle Freeman

Det er januar! Et nyt år. En tid med nye begyndelser.

Måske sætter I et mål for dette nye år. Nogle mennesker vælger et ord, der repræsenterer deres intentioner for det kommende år. I år vil unge over hele verden fokusere på det samme vers i skrifterne: Moses 6:34, »Vandr … med mig«. Det var en opfordring, der blev givet til profeten Enok.

Da Enok rejste gennem landet, hvilede Guds Ånd over ham. Så talte Herren til ham. Han underviste ham om sin plan for lykke, som ville give livet formål og mening. Da Herren var færdig med at beskrive sin plan, gav han Enok en opfordring: »Vandr …med mig«.

På jeres rejse gennem dette nye år vil I måske opdage, at I leder efter lykke, formål og mening. I kan lære af Enoks historie og invitere Herren til at være en del af jeres rejse i år.

I kan vælge at vandre med ham. Når I gør det, venter der velsignelser.

Det bliver et godt år.

Med kærlig hilsen

Emily Belle Freeman

Unge Kvinders hovedpræsident