Jeg bærer mit vidnesbyrd i en boksevideo

Jeg valgte at fortælle om evangeliet i et afgangsprojekt for min engelskklasse i gymnasiet. Min lærer havde bedt os om at skrive og holde en overbevisende tale om noget, vi brænder for. Vi fik masser af frihed til at vælge, hvad vi ville tale om, og hvordan vi ville præsentere det.

Jeg valgte at tale om, hvordan vi kan overvinde al modgang gennem Gud og gennem Kristi sonoffer. Jeg ville også blande det med noget andet, jeg elsker – boksning. Jeg har altid nydt at træne og kæmpe gennem årene. Jeg finder glæde ved at blive bedre. Nogle gange bliver jeg dog ramt, og det gør ondt. Jeg falder, og jeg kan ikke rejse mig.

Jeg besluttede mig for at filme en motiverende video, hvor jeg sammenligner livet med en boksekamp. Jeg lavede en voiceover af min tale. Jeg talte om, hvordan vi i livet nogle gange metaforisk bliver slået i ansigtet; vi bliver for trætte til at fortsætte; vi tvivler på vores egne evner og spekulerer på, om det overhovedet er værd at prøve. Jeg vidnede om, at vor Fader i himlen har en plan for os alle – gennem Kristus kan vi overvinde al modstand. Jeg ved virkelig, at uden Kristus er jeg intet, men på grund af ham kan jeg opnå ting, jeg aldrig kunne have forestillet mig!

Jeg arbejdede virkelig hårdt på at sikre, at filmoptagelserne, budskabet og frem for alt mit vidnesbyrd virkelig formidlede det, jeg følte i mit hjerte.

Inden jeg præsenterede projektet for min klasse, følte jeg mig lidt nervøs. Desværre lærer verden os, at mange kristne værdier er gammeldags, og at de ikke længere er vigtige. Jeg var bekymret for, hvordan det kunne påvirke min karakter, eller hvad mine klassekammerater ville tænke. Men jeg havde fået en bekræftelse på, at det, jeg gjorde, virkelig var noget godt! Det handlede ikke kun om at få en god karakter – det handlede om at bære vidnesbyrd om det, jeg vidste, var sandt.

Da jeg viste videoen for min klasse, følte jeg igen, at det her var noget, min himmelske Fader ønskede, at jeg skulle gøre. Da videoen sluttede, begyndte alle til min overraskelse at klappe. Folk gav mig små sedler om, hvad de syntes om mit projekt. På mange af disse sedler stod der sådan noget som »Ære til Gud« eller »Gud er god«. Mange af mine klassekammerater fortalte mig, at de havde følt noget helt særligt, mens de så min video.

Da jeg fik min bedømmelse, blev jeg meget glad for at se, at jeg havde fået topkarakterer. Min lærer takkede mig for mit vidnesbyrd og for den tid, jeg tog mig til at vise det på den måde, jeg gjorde.

Jeg vidner om, at vi lever i urolige tider – verden kalder godt ondt og ondt godt. Men der findes stadig så meget mere godt end ondt! Jeg ved, at når vi modigt og frimodigt fortæller om vores tro og bærer vores vidnesbyrd, vil vi ikke blot blive velsignet, men vi vil også se andre omkring os blive velsignet.