Ny klasse, nye muligheder
Skal I rykke op i en ny klasse eller et nyt kvorum? Her er nogle få af de ting, I kan glæde jer til!
Illustrationer: Cinta Fosch
Starten på et nyt år medfører ofte store ændringer – herunder muligvis en oprykning til en anden klasse eller et andet kvorum i kirken! Uanset om I forlader Primary, begynder i Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorum eller bare rykker til den næste klasse i Unge Kvinder eller det næste kvorum i Det Aronske Præstedømme, så er her tre ting, I kan se frem til.
1. Nye mennesker
Det kan virke skræmmende at være i en klasse med folk, der er ældre end jer, men I har meget mere til fælles, end I måske tror. I er alle Jesu Kristi disciple, der prøver at følge ham. At skifte klasse er en mulighed for at høre ny indsigt fra mennesker med andre oplevelser end jer selv – og en chance for at få nye venner.
2. Nye aktiviteter
Programmerne for Unge Mænd og Unge Kvinder er sjove! I finder måske nye måder at skabe forbindelse til andre unge på, deriblandt klasse- og kvorumsaktiviteter og lejre. Når I er fyldt 14 år, kan I også komme på FSY-stævner, til fester og til seminar.
Som ung voksen kan I deltage i institut og aktiviteter, der er planlagt af jeres Hjælpeforening, ældsternes kvorum eller jeres menighed eller samlingssted for unge voksne.
3. Nye privilegier
Når I bliver ældre, får I flere muligheder for at tjene i Kirken, som at udføre dåb for de døde, velsigne nadveren eller udføre en kaldelse (deriblandt en omsorgsopgave). Udnyt disse muligheder for åndelig vækst og nyd, hvordan de styrker jeres forbindelse til vor himmelske Fader, Jesus Kristus og de mennesker, I tjener.
Husk, når I står over for overgangen til en ny klasse, at »I er alle én i Kristus Jesus« (Gal 3:28). Når I centrerer jeres kirkeoplevelse omkring ham, vil han hjælpe jer til at finde glæde, uanset hvor I er.