»Påskefesten«, Vores Ven, april 2026, s. 46-48.
Kom og følg mig
Påskefesten
Moses gik til Farao og bad ham om at frigive de israelitiske slaver. Farao nægtede. Herren sendte plager over Egypten, men Farao sagde stadig nej.
Herren sagde, at han ville sende en sidste plage. Det førstefødte barn i alle familier i Egypten ville dø. Men hvis israelitterne fulgte hans instruktioner, ville de ikke blive ramt af plagen.
Herren fortalte israelitterne, at de skulle ofre et lydefrit lam af hankøn og male lammets blod oven over deres dør.
Plagen kom. Alle egypternes førstefødte døde, deriblandt Faraos søn. Men de israelitiske førstefødte blev frelst, fordi de adlød Herren.
Farao bad Moses og israelitterne om at forlade Egypten. Men Farao var vred. Han og hans hær jagtede dem.
Israelitterne slog lejr ved Det Røde Hav. Da de så egypterne komme, blev de bange. Moses sagde, at Herren ville beskytte dem.
Moses løftede sin stav, og Herren delte havet. Israelitterne krydsede tørskoet havet.
Da israelitterne var i sikkerhed på den anden side af havet, styrtede vandet ned og druknede hæren. Israelitterne var endelig frie.