Lektionen om påskeæg

Dagen før påske vågnede Freddy tidligt. Han kiggede begejstret ved siden af sin pude. Han fik altid et skumfidusæg til påske. Men hans smil forsvandt. Der var ikke noget æg til ham!

Freddy kiggede over køjesengens side. »Matilda!« råbte han til sin søster. »Har du stjålet mit påskeæg?«

»Nej,« sagde hun. »Mit æg er her heller ikke!« Matilda pegede på sin pude.

Støjen vækkede Freddys andre søskende. Alle deres syv påskeæg var væk!

»Hvad er det for noget råberi?« spurgte mor.

»Der var nogen, der har stjålet vores æg,« sagde Freddy.

»Der er ingen, der har stjålet dem,« sagde mor. »Vi har ikke købt nogen i år.«

»Ingen påskeæg?« Freddy begyndte at græde. »Men vi plejer altid at få et!«

»Påske handler om mere, end bare at spise lækkerier,« sagde mor. »Det er en særlig tid til at tænke på Jesus Kristus.«

Freddy rynkede panden. Lige siden far havde skiftet job, havde mor og far sagt nej meget oftere. Ingen sjove ture. Ingen færdigmad. Og nu var selv påsken ødelagt!

»Jeg ved, at du er ked af det,« sagde mor. »Men vi kan stadig nyde nogle særlige påskeæg i dag. Kom med!

I køkkenet havde far en kurv med æg. Freddy sukkede. »Det er jo bare hønseæggene.«

»Skal vi farve dem?« spurgte hans storesøster Celeste.

Mor nikkede. »Men først skal vi koge dem.«

Freddy kunne ikke lide at vente. Han blev glad, da mor sagde, at æggene var kogt færdig. »Endelig!« sagde han.

»Vent lidt,« sagde mor. »De skal stadig køle af.«

Freddy sukkede højere. Ikke mere ventetid!

Derefter hjalp mor dem med at lave farvestoffet. De blandede eddike med varmt vand og kom nogle dråber madfarve i. Freddy kunne godt lide at se dråberne hvirvle gennem vandet.

»Hvilken farve vælger du,« spurgte Celeste.

»Blå,« sagde Freddy.

Æggene lå i blød i farvestoffet i lang tid. Men Freddy havde ikke noget imod at vente. Ikke denne gang. Det var sjovt at være sammen med sin familie. Han tænkte på det, mor havde sagt – om at påsken handlede om mere end bare at spise lækkerier.

»Mor,« sagde Freddy, »jeg tror, jeg forstår, hvordan påskeæg hjælper os til at huske Jesu Kristi opstandelse.«

Hun smilede. »Og hvordan gør de det?«

»Jeg kan virkelig godt lide mit farvede æg,« sagde han. »Men det tog lang tid. Al den ventetid var hård. Så tænkte jeg på, hvordan disciplene måtte vente endnu længere på Jesu Kristi opstandelse, efter at han døde på korset.«

»Du har ret« sagde mor. »Det var heller ikke let for dem at vente. Men Frelseren opstod igen. Og nu er dine almindelige hønseæg smukke farvede æg.«

Freddy smilede over de farvestrålende æg. De var ikke lækre som skumfidusæg, men de var specielle. Freddy håbede, at de kunne farve æg igen næste år.

Åbn PDF

Illustrationer: Tania Rex. Må ikke kopieres.