Påskehåb

Melissa sad i Primary og glædede sig til at lære en ny sang. Hendes lærer, søster Costa, sagde, at den hed »Getsemane«.

»Denne sang fortæller om, hvor meget Jesus Kristus elsker os, og hvad han gjorde for os. Lyt godt efter, og prøv at synge med.«

Søster Costa afspillede en video, der viste ordene til sangen, med billeder på skærmen.

Melissa sang, selvom hun ikke kendte hele teksten endnu. Hun følte sig meget rolig indeni, da hun lyttede til ordene: »Getsemane! Han elsker mig.«

Da sangen var forbi, viste søster Costa et billede af Jesus Kristus, der kommer ud af graven. »Jesus døde, men så levede han igen! Takket være ham, vil vi også alle leve igen,« sagde hun.

Melissa fik en følelse af fred, som om hun fik et stort kram. »Så …hvis nogen dør, er det så ikke for evigt,« spurgte Melissa.

»Det er rigtigt, Melissa,« sagde søster Costa. »Fordi Jesus Kristus opstod, vil alle vi også opstå en dag.«

Den søndag tog Melissa hjem med en glad følelse i hjertet. Hun tænkte på Frelserens kærlighed til hende.

Nogen tid senere blev Melissas hus stille og trist. Hendes far havde været syg i et stykke tid og var død. Hendes mor græd oftere. Folk krammede længere. Melissa kunne mærke, at noget meget vigtigt havde ændret sig.

På den dag, hvor han skulle begraves, var det meget koldt, og solen kunne knap nok ses på himlen. Der var blomster rundt om kisten. Folk stod tavse, og nogle græd.

Melissa holdt sin mors hånd stramt. Da hun gik op til kisten og så på sin far, huskede hun billedet af Jesus Kristus, der forlod graven. Hun huskede også, at søster Costa sagde, at takket være Frelseren vil vi alle leve igen en dag.

»Mor, Jesus er i live. Han døde, men han opstod. En dag vil far også opstå, ikke?« sagde Melissa.

»Jo, min skat,« sagde mor. »Takket være Jesus vil vi alle se far igen en dag.«

Melissa savnede sin far. Hun havde lyst til at kramme ham, høre hans stemme og lege med ham igen. Takket være Jesus Kristus, ville hun en dag gøre det. Men hun blev nødt til at vente. Melissa lagde sin hånd på kisten og hviskede: »Vi ses senere, far.«

Selvom det var en meget trist dag, følte Melissa den samme fred, som hun havde følt i Primary. Hun vidste, at det var Helligånden.

Når Melissa savnede sin far i de dage, der fulgte, sang hun blidt ordene til »Getsemane« for sig selv. Og hver gang hun sang, følte hun sig trøstet.

Da det blev påskedag, føltes det anderledes for Melissa.

I stedet for at tænke på chokoladeæg eller påskeharer, tænkte hun mere på Jesus Kristus og sin far. Hun vidste, at hun stadig ville savne ham. Men hun vidste også, at døden ikke var slutningen.

Hun vidste, at Jesus var opstået, og at hendes far også en dag ville leve igen.

Og indtil den dag kom, kunne hun synge, huske og føle fred.

Åbn PDF

Illustrationer: Teresa Alberini. Må kun kopieres til kirkebrug.